Kommunal kynisme

EKSTRA BLADET har de seneste dage bragt to rystende eksempler på, hvordan kommuner ser stort på både sund fornuft og almindelig menneskelighed, når det handler om forældre med handikappede børn.

NOAH er otte år, og han lider af en sygdom, der betyder, at hans mave langsomt sætter ud. Han får mad gennem en sonde og kræver konstant pleje – alligevel mener Frederiksberg Kommune, at hans mor skal skaffe sig et deltidsjob.

HVOR NOAHS mor, der er uddannet socialrådgiver, skal få jobbet, står hen i det uvisse. Frederiksberg Kommune vil i hvert fald ikke ansætte hende, for hun er for usikker en arbejdskraft. Men kommunen vil heller ikke dække hele hendes tabte arbejdsfortjeneste.

KAROLINE er to år, har alvorlige problemer med vejrtrækningen og kan ikke overleve uden konstant overvågning. Hun sover i respirator, og der er hospitalspersonale i hjemmet mere end halvdelen af døgnet.

KAROLINES mor, der er uddannet revisor, har måttet sige sit job op for at passe datteren, men Assens Kommune nægter at betale for tabt arbejdsfortjeneste og støtte til medicin. Familien, som også består af Karolines far – der arbejder som grafiker – og to søskende, er ved at gå økonomisk til grunde.

UMENNESKELIGHEDEN er til at få øje på, men det er idiotien i den grad også.

BEGGE FAMILIER kunne nemlig helt uden vanskelighed få deres små, syge børn anbragt i en døgninstitution. Så ville regningen til samfundet bare blive mange gange større.

HVAD TÆNKER kommunerne på?

NOAH OG KAROLINES forældre er langtfra alene. Siden 2010 er midlerne i kommunekassen til at hjælpe familier med tabt arbejdsfortjeneste og dækning af udgifter til medicin og udstyr blevet reduceret med mere end 20 procent.

NOGLE FORÆLDRE foreslår, at dette område overgår til regionerne, og en ting er i hvert fald klar:

KOMMUNERNE er dumpet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere