Det er en skamplet for Danmark

12. JANUAR 2011 blev de to danske søfolk Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn taget som gidsler i Somalia. Dengang var Lars Løkke statsminister, FC Nordsjælland var endnu ikke blevet dansk mester, og sejlerfamilien fra Kalundborg nød sorgløst deres jordomrejse. De er heldigvis for længst kommet hjem efter 195 dage som gidsler, mens Eddy og Søren og deres fire filippinske kolleger stadig rådner op i Somalia.

EN TING ER, at deres rederi kynisk har ladet stå til for at spare penge, men hvorfor griber den danske stat så ikke ind?

Det eneste, Udenrigsministeriet er lykkedes med, er at lukke munden på pressen, der stadig efter 800 dage følger Udenrigsministeriets besværgelse om, at tavshed tjener Eddy og Søren bedst.

HVIS DET var rigtigt, så var de kommet hjem for længst.

Udenrigsministeriet har også forsøgt at stoppe et spirende folkeligt oprør. Men i modsætning til den bovlamme presse er det ikke lykkedes.

FREDAG var der demonstrationer i seks danske byer. Et initiativ skabt på Facebook af en gruppe indignerede borgere og tak for det.

Der er få ting, der for alvor kan gøre mig vred, men det her er en af dem. Det er ganske enkelt en skandale af historiske dimensioner, at Eddy og Søren er blevet svigtet fra alle sider.

DE MENNESKELIGE omkostninger kan ikke beskrives med ord. Men vi ved fra pålidelige, uafhængige kilder, at Søren er blevet tilset af en læge, og at hans helbredstilstand nu er så dårlig, at han meget snart dør, hvis han ikke kommer i behandling. Eddy har det lidt bedre fysisk, men hvem tør næsten tænke på, hvordan de to har det psykisk. De er blevet truet, fornedret og har levet i permanent angst i 801 dage.

Alt imens har deres reder, den svenske rigmand John Arne Nielsson, købt en ny lystejendom til 50 millioner kr., og rejst verden rundt og holdt utallige luksusferier. For han er åbenlyst ligeglad med søfolkene – skib og våbenlast har han fået tilbage.

FOR DANMARK er sagen også en skamplet. Vi kalder os en international søfartsnation, men når vore søfolk kommer i knibe, svigter vi dem.

Det er ganske enkelt en skandale af historiske dimensioner, at Eddy og Søren er blevet svigtet fra alle sider.

Alvorlig kritik i gidselsagen
- læs pressenævnets afgørelse her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere