Pinlig dansk kræftrekord

Vi forestiller os oftest, trods brokkeri, at Danmark er et præmieland, når det gælder sygdom og sygehuse. Og ikke kun fordi det er gratis. Vi er bare de bedste, i egen selvforståelse, og vi betaler også kassen i skat for at ligge i top.

Virkeligheden er en anden. Nye nordiske tal viser, at ingen steder i Norden dør flere af kræft og bliver syge af kræft end i netop Danmark.

Automatisk tænker de fleste straks på patienter, der magtesløst ser sygdommen brede sig, mens de venter på behandling. Eller på sløsede læger og oldgammelt udstyr i forhold til strømlinede sygehuse i Sverige eller Canada.

Sandheden er (igen) ilde hørt: Alt tyder på, at det er os selv, vi skal skyde på. Vi lever et dårligere liv end i andre lande, og vi er mere syge, når kræften bliver opdaget.

Selv nok så mange forkromede skannere eller superdygtige kirurger kan ikke få den danske kræftbehandling til at strutte af flere overlevende og bedre helbredelse. ’Løb noget mere langrend’, lyder det halv-humoristisk fra en kræftekspert i dagens avis. Der er en grund til, at svenskerne tackler kræftsygdommene bedre.

Det gode er, at frelsen trods alt ikke kun ligger i skistavene for os mere magelige danskere. Bare det at opdage kræften noget før sparer megen fortvivlelse. Visse kræftformer er direkte på vej til at blive udryddet.

Den såkaldte ’udredning’ i Danmark – altså den grundige undersøgelse af kræftens omfang og skjulte, yderligere farer – er derimod ikke i orden. En enkemand fortæller, hvordan hans kone modigt klarede en behandling mod lungekræft –for straks efter at få konstateret en uhelbredelig hjernesvulst. Men de havde aldrig tjekket hendes hoved, selv om hjernesvulsten er en kendt følge af lungecancer.

Og de sjuskede og tøsedrengene, der kommer for sent til læge, får også på hatten af lægerne. Kræft går ikke over af sig selv.



0 kommentarer
Vis kommentarer