Pandabjørne er søde

 

Dyr gave: Da dronning Margrethe med prins Henrik, fire danske ministre og en større erhvervsdelegation i april var på besøg i Kina, fik hun en usædvanlig gave. To pandaer.

Ja, fik og fik. I virkeligheden er det et lån. Kina forventer at få bamserne tilbage om 10-15 år.

Ja, lån og lån. I virkeligheden er det et lejemål.

Københavns Zoo skal betale omkring 11 millioner kroner om året for de to bamser. Desuden skal haven bygge et nyt anlæg til pandaerne, så der er tale om ’en gave’, som man kun kan tage imod, hvis man har en velvoksen pengepung.

Sådan en har Københavns Zoo ikke, men en række store danske erhvervsvirksomheder vil gerne betale. Nok ikke så meget, fordi de er vilde med pandaer, men fordi de gerne vil stå sig godt med kineserne. Størstedelen af lejen går til at bevare panda-reservater i Kina, og det er da fint, at store danske firmaer pludselig er blevet grebet af en trang til at gøre noget for naturen.

Nogle Kina-kendere er bekymrede. De frygter, at Kina vil benytte bjørnene som et afpresningsmiddel over for Danmark. Så den danske

regering undlader helst at tale om ytringsfrihed, demokrati, menneskerettigheder, Tibets ret til selvbestemmelse og andre kedelige emner af frygt for, at kineserne forlanger de charmerende pandaer tilbage.

Bekymringen er overflødig. Den danske regering ligger i forvejen fladt på maven for Kina og de gigantiske eksportmuligheder, som landet repræsenterer.

Vi kan helt enkelt ikke bukke os længere ned. Under statsbesøg fra Kina sørger politiet omhyggeligt for, at de store gæster ikke forulempes af synet af demonstranter. Til gengæld vover ingen dansk minister at modtage Tibets repræsentant, Dalai Lama, for så bliver kineserne sure. Og så videre.

Pandabjørne er søde. Vi glæder os til at se dem. Men det ville glæde os endnu mere, hvis en dansk regering på et tidspunkt viste så meget mod og anstændighed, at kineserne krævede bamserne retur.

0 kommentarer
Vis kommentarer