Gode penge efter dårlige

 

Fatale fejl: Næst efter kønsdriften er jernbanedriften den vanskeligste at styre.

Denne kendsgerning så vi bevist igen i går, da transportminister Magnus Heunicke (S) var i samråd i Folketingets Transportudvalg.

Ministeren meddelte, at han på den ene side ikke regner med, at IC4-togene nogen sinde vil kunne opfylde det formål, som de er indkøbt til, nemlig at indgå i intercitydrift.

På den anden side er de elendige og stort set ubrugelige, italienske tog i statsbanernes regnskaber bogført til en værdi af 4,6 milliarder kroner. Hvis skidtet bliver skrottet, er DSB insolvent.

Nu er det åbenbart, at de Danske Statsbaner ikke kan gå konkurs. De samfundsmæssige konsekvenser ville være helt uoverskuelige, og derfor måtte der i stedet hældes flere skatteyderpenge i foretagendet.

DSB's elendighed er ikke ny. Den blev grundlagt i 1995, da den daværende SR-regering besluttede at stoppe elektrificeringen af jernbanenettet. Indkøbet af de fatale IC4-tog var en direkte følge af denne hovedløse beslutning.

Galt nok, men siden har dansk jernbanepolitik under diverse transportministre af forskellig politisk observans primært bestået i at smide gode penge efter dårlige.

Nu ligger det jo Ekstra Bladet meget fjernt at hovere. Men den gang daværende transportminister Lars Barfoed (K) for over fem år siden fortalte om endnu en forsinkelse i leverancen af de fejlbehæftede IC4-tog, skrev vi 15. maj 2009 på denne plads:

'Mere fremsynede politikere ville forlange kontrakten ophævet og bruge de resterende penge på at elektrificere skinnenettet, så banedrift i Danmark endelig kunne ankomme til dette århundrede.'

Havde Lars Barfoed lyttet til Ekstra Bladets råd dengang, ville DSB ikke være konkurstruet i dag, og passagererne ville få en mere anstændig behandling.

Drop IC4, og lad os få strøm på.


0 kommentarer
Vis kommentarer