Annonce:
Annonce:

Venstres populisme

 

Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

Venstre er så hårdt trængt af Dansk Folkeparti, at partiet føler sig tvunget til at give den gas på udlændinge- området.

Derfor spillede Lars Løkke & co. for en måneds tid siden ud med det stærkt omdiskuterede forslag om, at indvandrere fra visse lande (mest vestlige) skal have lettere adgang til Danmark end indvandrere fra andre lande (mest muslimske/afrikanske).

Venstre forudså givetvis voldsom kritik fra regeringspartierne og fra de røde, men regnede med borgerlig opbakning. Så den nye konservative boss, Søren Papes, totale afstandtagen havde man ikke lige set komme. Og slet ikke at erhvervslivet også vendte tommelfingeren nedad.

Annonce:

Det sidste kom markant til udtryk på Dansk Industris årsmøde i går. Her gjorde adm. direktør Karsten Dybvad det klart, at virksomhederne ikke interesserer sig for, hvor den udenlandske arbejdskraft kommer fra. De går udelukkende efter kvalifikationer. Selvfølgelig. Industrien er nødt til at hente medarbejdere udefra, for man forudser alvorlig mangel på arbejdskraft – ikke mindst faglært – når opsvinget har bidt sig fast.

Statsminister Helle Thorning gned salt i såret ved at ironisere over, at Venstre vil gøre det sværere for danske erhvervsledere at ansætte en ingeniør fra vækstlandet Brasilien end en fra sultanatet Brunei.

Lars Løkke satser tydeligt på, at udlændinge-politikken bliver helt central under den kommende valgkamp. Derfor har han valgt populismen frem for sagligheden.

Det er muligt, at det giver stemmer. Men det forstærker også indtrykket af, at Venstre-bossen er så desperat efter at genvinde regeringsmagten, at han tager alle midler i brug. Også de mindre sympatiske.

Frem for at mistænkeliggøre indvandrere fra visse dele af verden burde Venstre koncentrere kræfterne om at bekæmpe den sociale dumping. Selv om det er knap så populistisk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: