Bananrepublik

 

Vi læner os op ad en af de allerstørste politiske skandaler i nyere tid, skriver ansvarshavende chefredaktør, Henrik Qvortrup, i sin leder søndag. Foto: Tariq Mikkel Khan
Vi læner os op ad en af de allerstørste politiske skandaler i nyere tid, skriver ansvarshavende chefredaktør, Henrik Qvortrup, i sin leder søndag. Foto: Tariq Mikkel Khan

Det er uhyggelige detaljer om magtfuldkommenhed og politisk arrogance, der bliver oprullet i Minkkommissionen – den undersøgelse, som hen over de kommende måneder skal kortlægge, hvad der egentlig foregik for et år siden, da regeringen med et enkelt pennestrøg aflivede et helt erhverv.

Længe strittede regeringen imod, at forløbet blev yderligere efterforsket. Det forstår man godt.

For vi læner os op ad en af de allerstørste politiske skandaler i nyere tid.

Spørgsmålet er ikke længere så meget, om der foregik noget ulovligt, da regeringen sidste år krævede samtlige mink aflivet. Spændingen knytter sig snarere til, om statsministeren personligt kan hænges op på de alvorlige fejl. Eller om hun endnu engang får held til at fedte den af på en eller anden længere nede i systemet. At tage ansvar er ikke specielt meget på mode i toppen af dansk politik.

Nu får vi se. At det er en skandale, burde ikke være til diskussion.

I dag kan vi se, at Danmark sidste efterår på visse strækninger blev styret som en bananrepublik, hvor magtfulde mennesker så stort på, hvad de havde lov til. Men i stedet bare tromlede hen over menneskers livsværk.

Det kunne udelukkende lade sig gøre, fordi alt i de uger pr. definition var underordnet det store dyr i åbenbaringen: Coronaen.

Lederen fortsætter under billedet ...

Uanset hvad kan hverken den ene eller anden søforklaring undskylde, at magthavere ikke overholder loven. Foto: Jens Dresling
Uanset hvad kan hverken den ene eller anden søforklaring undskylde, at magthavere ikke overholder loven. Foto: Jens Dresling
 

Tankevækkende er det i øvrigt også, at Jakob Ellemann-Jensen var en hårsbredde fra at gøre sig medskyldig. Kun fordi han i ellevte time blev stoppet af partifæller med is i maven, undgik han at blive inddraget i skandalen. Det er værd at huske, når Venstre i den kommende tid vil tordne mod regeringen i denne sag.

Lad os lige opsummere, hvad der konkret skete sidste efterår: Bevæbnet med såkaldte ’actioncards’ blev politi og forsvar sendt ud for at tvinge minkavlere til at makke ret. SELV OM de ansvarlige udmærket var klar over, at der ikke var noget lovgrundlag.

Jo mere man tænker over det, jo vildere er det i virkeligheden.

Vi ved nu, at regeringen var orienteret om, at den var gal. Hvorfor pokker var der ikke bare ét lyst hoved, statsministeren eventuelt, der krævede aktionen indstillet, indtil der var orden på tingene?

Svaret skal formentlig hentes i den magtbrynde, der har været så kendetegnende for den nuværede regering – ikke mindst, da corona-krisen var allermest intens. Det var dengang enhver principiel kritik blev forsøgt elimineret med det arrogante modspørgsmål, om man da så ikke ville folkesundheden?

At det så senere har vist sig, at det ikke – heller ikke ud fra en folkesundhedsbetragtning – var nødvendigt at slå minkene ihjel, er i denne sammenhæng ligegyldigt. For uanset hvad – kan hverken den ene eller anden søforklaring undskylde, at magthavere ikke overholder loven.

Giver man først køb på dette helt grundlæggende princip, så skrider det hele.

Derfor er Minkkommisionen så vigtig. Og derfor vil Ekstra Bladet følge sagen tæt.