Annonce:
Annonce:

Blindebuk

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen kræver, at alle folketingsmedlemmer og offentligheden får indsigt i anklagerne. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen kræver, at alle folketingsmedlemmer og offentligheden får indsigt i anklagerne. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

EKSTRA BLADET kan ikke beskyldes for at forsvare de utallige privilegier, som Folketingets medlemmer har givet til sig selv.

Men ét privilegie kommer vi ikke til at anfægte. Nemlig deres grundlovssikrede beskyttelse mod vilkårlig forfølgelse fra regeringens side.

ANKLAGEMYNDIGHEDEN kan ikke uden Folketingets samtykke tiltale et folketingsmedlem for en lovovertrædelse.

Nu vil rigsadvokaten rejse tiltale mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) for overtrædelse af straffelovens paragraf 109 om ulovlig videregivelse af højt klassificerede oplysninger. Altså læk af statshemmeligheder. Straframmen er op til 12 års fængsel.

DET KRÆVER bare, at Folketinget ophæver Claus Hjorts immunitet. Præcis som det skete for et år siden, da Morten Messerschmidts immunitet blev ophævet – og han kunne tiltales for EU-svig og dokumentfalsk.

Annonce:

DENGANG KUNNE alle 179 medlemmer læse, hvad Bagmandspolitiet mente, at Messerschmidt havde gjort sig skyldig i. Bagefter var de enige om at ophæve Messerschmidts immunitet.

I Claus Hjorts sag leger rigsadvokaten og Justitsministeriet blindebuk med Folketingets medlemmer. De skal stemme uden at kende anklagerne.

IFØLGE JUSTITSMINISTERIET indeholder sagen klassificerede oplysninger. Derfor er det kun partilederne, som på mandag får en fortrolig orientering hos justitsminister Mattias Tesfaye (S).

De øvrige folketingsmedlemmer må – sammen med den måbende offentlighed – sætte lid til rigsadvokatens, politiets og spiontjenesternes ufejlbarlighed, når den tidligere forsvarsminister skal tiltales efter en paragraf, som lugter af landsforræderi.

CLAUS HJORT kræver, at alle folketingsmedlemmer og offentligheden får indsigt i anklagerne. Hans partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, kalder det utænkeligt, at ’Folketingets medlemmer skal stemme i blinde. Hvert eneste folketingsmedlem er alene bundet af sin egen overbevisning’.

Annonce:

Hvis folketingsmedlemmerne ophæver Claus Hjorts immunitet uden at kende de konkrete anklager, baner de også vejen for, at straffesagen mod en af Danmarks mest betydningsfulde politikere i to årtier gennemføres for lukkede døre. Han kan ryge bag tremmer. Dømt efter hemmelige retsmøder.

INDTIL VIDERE har offentligheden det indtryk, at anklagerne handler om, at Claus Hjort i medierne – særligt til TV 2 – har plapret op om efterretningsoperationer, der allerede er afdækket i dansk og international presse.

SÅ NÅR folketingsmedlemmerne skal stemme i spiontjenesternes mørke, bør de huske, hvilket cirkus de udløser. Og mindes spiontjenesternes tidligere klovnerier i de danske retssale. Eksempelvis sagen mod tidligere PET-chef Jakob Scharf – og de hemmelige fogedforbud mod bogen ’Syv år for PET’.

ANKLAGEMYNDIGHEDEN krævede en hård straf til Scharf. Han blev frikendt i 27 ud af 28 anklagepunkter og fik en bøde for det sidste punkt. Claus Hjort-sagen skal helst ikke blive en gentagelse.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
267 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: