Bliver han nogensinde statsminister

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix

JAKOB ELLEMANN-JENSEN er den forkerte formand for Venstre.

Det er det, Marcus Knuth fortæller alle os andre ved sin faneflugt og sin indmelding i Det Konservative Folkeparti. Det kan ikke tolkes på anden måde.

PANIKKEN ØGES i de borgerliges største parti, som er det et krydstogtskib, der er sprunget læk langt fra havn. Knuth er endnu et hul i skroget.

I sin begrundelse for at forlade Venstre peger Marcus Knuth på udlændingepolitikken. Han fremhæver den som en intern værdikamp i Venstre, hvor folk som Knuth og Inger Støjberg ønsker en hård linje, og folk som Jan E. Jørgensen, Fatma Øktem, Bertel Haarder med flere – og muligvis også Ellemann selv, det er i hvert fald Knuths opfattelse – ønsker en blødere tilgang:

’Danmark bygger på frie, kristne værdier. Den kamp kan jeg bedst kæmpe som del af Det Konservative Folkeparti, hvor værdipolitikken er det, der samler – ikke det, der splitter,’ http://jppol-ngalb.rootdom.dk:8080/newsgate/images/SmallCode.pngskriver Marcus Knuth.

UDLÆNDINGE- og integrationspolitik har afgjort de sidste fem-seks folketingsvalg. Og afgør formentlig også det næste. 

Flere medlemmer af Venstre skrev for 14 dage siden op til Venstres landsmøde i et indlæg i Jyllands-Posten, at udskamningen af muslimer bør stoppe.

Marcus Knuth har taget konsekvensen af sin lodrette uenighed. Netop som Venstres formand på landsmødet har kundgjort, at i Venstre findes ingen fløje, for ’Venstre skal man vide, hvor man har’, gør Knuth Ellemanns udsagn til skamme.

UDLÆNDINGEPOLITIKKEN har på denne måde i årevis udgjort en revne i Venstres fundament. Man har talt som liberale – der er plads til alle, der vil og kan Danmark – men handlet som nationalkonservative. Ikke mindst med Inger Støjberg som udlændinge- og integrationsminister.

Jakob Ellemann-Jensen hælder til at handle, som man taler. Med bølgegang til følge. Samt rigeligt at gøre med at holde Venstre-skuden ret. Man må efterhånden stille spørgsmålet: Er Venstres krise så stor, at Ellemann-Jensen muligvis aldrig når at blive en gyldig statsministerkandidat?

DET ER INGEN naturlov, at Venstre vedbliver at være et statsminister-parti. Partiets formand bør med bæven http://jppol-ngalb.rootdom.dk:8080/newsgate/images/SmallCode.pngskele til historien i det parti, Marcus Knuth har forladt Venstre til fordel for. Tilbage i 80’erne havde de konservative 42 mandater. For derpå at falde som et flygel fra femte sals højde.

Det er netop kommet frem, at Jakob Ellemann-Jensen forgæves forsøgte at samle Folketingets borgerlige partier til Venstres landsmøde. Det rette vil nok også være at samle sit eget parti først.

SÅ KAN MAN SIDEN se på, om Danmark kan mønstre en borgerlig opposition på denne side af et kommende folketingsvalg.

736 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere