Børnene forrest

’Børnenes statsminister’, Mette Frederiksen, og landets myndigheder har igen sendt børnene hjem fra skole. Det er blevet en meget dårlig vane. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
’Børnenes statsminister’, Mette Frederiksen, og landets myndigheder har igen sendt børnene hjem fra skole. Det er blevet en meget dårlig vane. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Følg Leder

SÅ SKAL landets børn holde for igen.

For at beskytte de ældre mod corona har ’børnenes statsminister’, Mette Frederiksen, og landets myndigheder igen sendt børnene hjem fra skole. Det er blevet en meget dårlig vane.

FULDSTÆNDIG LIGESOM under sidste coronabølge river man børnene ud af deres hverdag med deres venner. Og man bremser det, vi har gået gennem ild og vand for at sikre i lande som Afghanistan: retten for børn til at lære noget og dermed få muligheden for at blive alt det, de en dag måtte drømme om.

Det er og bliver det rene vanvid. Det meste af sidste skoleår blev revet ud af kalenderen. Regningen for den manøvre kan aldrig gøres op. Men den er enorm.

OG NU ER DET, som om hjemsendelsen af børn bare er blevet et greb i myndighedernes, Folketingets og regeringens værktøjskasse på linje med at lukke natklubber. Mens swingerklubberne er åbne, sidder vores børn hjemme. Kan I godt selv høre det?

Det er og bliver meningsløst. En hån, faktisk. Kun i en verden, hvor proportionerne er røget i kloakken, giver det mening, at vores børn bliver skubbet foran på den måde.

BØRNENE BLIVER smittet i stort omfang, ja. Men de bliver ikke særligt syge selv. De skal bare gøre det for vores andres skyld.

Hvad med om vi sendte de ældre hjem i stedet for? Det plejer regeringen jo at være så glad for.

Vi kunne jo kalde det ’cor-Arne-fri’, så det passer med det socialdemokratiske kompas. Så kan børnene passe deres skole og deres venner imens. Det ville måske endda være mere sikkert, for hvad sker der, når børnene går derhjemme, mens forældrene arbejder? Så må bedsteforældrene jo træde til og passe dem.

VI BURDE have lært af den seneste skolenedlukning. Og vi burde være kommet frem til den eneste mulige konklusion, man som ansvarlig voksen kan drage af den: aldrig igen!

Men nu – mindre end et år efter – er landets beslutningstagere altså igen klar til at stoppe børns skolegang i samme åndedrag som natligt drikkeri. Vi efterlyser en ’børnenes statsminister’.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.