Annonce:
Annonce:

Borgens loppecirkus

 

Folketingets åbning i oktober 2021. Mange politikere er hoppet videre siden. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Folketingets åbning i oktober 2021. Mange politikere er hoppet videre siden. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

BORGEN HAR forvandlet sig til et loppecirkus af folkevalgte, der hopper rundt mellem partier efter forgodtbefindende.

Berlingske har gjort op, at 31 ud af 179 politikere ikke længere repræsenterer det parti, de blev stemt ind for ved valget i 2019.

Det er danmarksrekord. 22 er hoppet til andre partier. Otte er udtrådt, og en enkelt – Inger Støjberg – er fundet uværdig og smidt ud.

PIA KJÆRSGAARD er selvfølgelig sur. Det gør også ondt at miste 11 mandater på et splitsekund, som Dansk Folkeparti har gjort det.

På politikernes favoritkanal Twitter raser Kjærsgaard i velkendte, forargede vendinger: ’Sølle, selvcentreret og forræderisk for de flestes vedkommende ... at de vil være sig selv bekendt. Ikke pga. af politik. Men fornærmethed og egoisme. Føj!’

Annonce:

Partimoderen har tydeligvis glemt, hvordan Dansk Folkeparti blev dannet af hende selv og tre andre udbrydere, der efterlod Fremskridtspartiet i ruiner. Nu gentager historien sig.

GRUNDLOVEN SLÅR fast, at folketingsmedlemmer er uafhængige og frit kan stemme efter deres overbevisning. Derfor kan det i princippet være et sundhedstegn, når en folkevalgt bryder fri af ledelsen. Og endda forståeligt, når formanden er tiltalt for svindel.

Men politikerne synes mere optaget af egoer, personlige opgør og karrierer end af ideologi og ønsket om at tjene demokratiet.

TAG NU BARE levebrødspolitikeren Isabella Arendt. For få måneder siden kristendemokrat og erklæret pacifist. Nu en del af de militærelskende konservative. Og klar til at forsvare den udlændingepolitik, hun tidligere har kaldt ’grufuld’.

Arendt, som også har været både radikal og socialdemokrat, siger selv: ’Som udgangspunkt må man jo tro, hvad jeg siger.’

Vi vil hellere have svar på, hvad hun oprigtigt vil kæmpe for. Udover et sæde i Folketinget.

Annonce:

IDA AUKEN er ikke meget bedre. Først gik hun fra SF til de radikale og så til Socialdemokratiet. Fordi hun med egne ord er ’idealistisk pragmatiker’. Vi kalder det lykkeridder.

Og så er der vores tidligere statsminister. Efter årtier som borgerlig danser Lars Løkke Rasmussen nu rundt i midten af dansk politik. I en meningsmåling fra Voxmeter stod han for nylig til at blive tungen på vægtskålen, når stemmerne gøres op efter valget.

En drømmeposition for en mand, hvis værste frygt åbenbart er at blive stemt hjem ligesom i et reality-show.

LAD OS KOMME med et råd til alle jer afhoppere: Hvis I springer rundt i manegen og byder jer selv til, fordi I er bange for at blive overflødige, så er I det allerede.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
375 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: