Borgmesterkæden der hopper af

Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K), har besluttet sig for at opsøge sit berømte held endnu en gang. Foto: Andreas Houmann/Frederiksberg Kommune
Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K), har besluttet sig for at opsøge sit berømte held endnu en gang. Foto: Andreas Houmann/Frederiksberg Kommune

For mindre end et år siden godtgjorde Ekstra Bladet, at Frederiksbergs konservative borgmester, Simon Aggesen, er mand for at opsøge sit held.

Aggesen havde i kraft af sit politiske arbejde en insiderviden om, hvad der foregik på det frederiksbergske boligmarked. Særligt om, hvordan man gennem en opdeling af en gigantisk herskabs-lejlighed kunne score den helt store jackpot.

Han brugte sine forbindelser til at skaffe lejlig-hedens lejer af vejen. Overtog boligen fra en naiv forening for en billig penge og solgte igen med en fortjeneste på 11 millioner kroner.

’Jeg har været heldig på boligmarkedet,’ lød det fra Simon Aggesen, da vi spurgte ham om handlen.

Nu opsøger Aggesen så igen sit held op til kommunalvalget. Han forkæler i slutningen af måneden 1500 af kommunens folkepensionister med både wienerbrød, kaffe og tre gratis koncerter over temaer fra den nyligt afdøde ’Matador’- og ’Olsen Banden’-komponist, Bent Fabricius-Bjerre. Traditionelt holder Frederiksberg ældrekoncerter i januar. Men det har borgmesteren ændret til nogle uger før kommunalvalget i november.

Som Michael Vindfeldt fra Socialdemokratiet på Frederiksberg siger:

’Jeg støtter, at de ældre kommer op på rådhuset og får lidt kage og hygger sig. Men kæden hopper af, når det ligger lige før et valg. Det er aldrig sket før. Og det er åbenbart meget magtpåliggende for borgmesteren, at han skal holde tale.’

Koncerterne har tidligere været udbudt i anden sammenhæng i DR Koncerthuset til billetpriser på 600 kroner stykket.

Mistanken om, at Aggesen både i boligsagen og nu med ældrekoncerterne udnytter sin politiske viden og magt til at skaffe sig selv fordele, burde egentlig være nok til, at han lod være.

Det burde række til en selverkendelse, der siger: ’Folk vil sige, at borgmesterkæden er hoppet af for mig, hvis jeg opfører mig sådan. Så det gør jeg ikke.’

Aggesen er dog tydeligvis ikke en mand, der sætter Frederiksberg-borgernes ve og vel over sit eget. Og må vi i den anledning herfra foreslå den konservative borgmester at føre sig frem med et nyt slogan i kommunalvalgkampen? ’Spørg ikke, hvad du kan gøre for Frederiksberg, men hvad Frederiksberg kan gøre for dig.’