Boris Bluffmager ydmyget

Følg Leder
EKSTRA BLADET MENER

DEN BRITISKE PREMIERMINISTER, Boris Johnson, har tilsyneladende tabt alt på få dage. Han har tabt muligheden for et hårdt brexit. Han har tabt muligheden for et nyvalg. Dertil er hans nederlag i eget parti historisk.

Storbritanniens politiske leder er end ikke i stand til at styre sine egne tropper.

BORIS JOHNSON TRUEDE med et hårdt brexit. Formentlig for at bluffe EU til at give ham en bedre aftale, end hans forgænger Theresa May opnåede og led nederlag med. Og for at tryne sine modstandere. Dette er nu en fuldtonet fiasko.

Sent onsdag aften vedtog Underhuset et forslag, der forhindrer et hårdt brexit. Kan Johnson ikke levere en aftale med Bruxelles inden skæringsdatoen for briternes farvel til EU 31. oktober, kræver parlamentet brexit udsat – nok en gang – til 31. januar 2020.

’STORBRITANNIENS VÆRSTE PREMIERMINISTER’, kunne man læse på forsiden af avisen Daily Mirror torsdag. Her meddelte Boris Johnsons bror Jo Johnson tillige, at han trækker sig som videnskabsminister i storebrors regering. Årsag? Splittelse mellem ’loyalitet for familien og landets interesser’.

Lillebror sætter tydeligvis landets interesser over storebrors og følger frivilligt de 21 konservative, storebror har suspenderet fra sit parti for at byde ham imod.

DERMED ER BORIS Johnson tilbage, hvor Theresa May grådkvalt måtte give op. Han skal opnå en aftale med EU, som kan godkendes hjemme i parlamentet. Et parlament, Johnson i øvrigt senest med dronningens godkendelse har fået suspenderet fra på mandag i et – nu – forgæves forsøg på at stække parlamentsmedlemmer, der vil stoppe eller udskyde brexit.

Der er tale om en opvisning i det britiske demokratis utilstrækkelighed, må man sige. En premierminister, vælgerne ikke har bedt om, får af en monark, ingen har stemt på, lov til at tilsidesætte landets folkestyre med henvisning til, at EU er blevet et problem for det britiske demokrati. Læs endelig sætningen igen.

I EU MÅ MAN have det med briterne som med den gale, sorte ridder i ’Monty Python og de skøre riddere’. Nede på jorden står en balstyrisk råbende torso med afhuggede arme og ben, der hævder, stadig at være i stand til at bide fra sig.

Et nådesløst billede, al den stund at den britiske premierminister, Boris Johnson, på blot to dage har fået trukket tænderne ud af sine egne. Vi taler ydmygelse. Af Storbritannien, premierministeren og briterne, der har stemt for at forlade EU. Vi taler selvskade.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+