Bras fra bøtten

 

Lækkerier er klamt fup: Danske forbrugere bliver ofte hængt ud som et af de folkefærd, der gider bruge færrest penge på at få noget ordentligt at spise.

Derfor er det danske vareudbud også bare, som vi bonderøve fortjener det, lyder svaret altid, når folk jamrer over, at danske fødevarebutikker er det rene Nordkorea i forhold til andre EU-landes bragende udvalg af friskhed og kvalitet.

Men man forstår egentlig godt, at kunderne holder blikket stift rettet mod pris og mængde.

De, der trods alt gerne vil betale ekstra for noget særligt lækkert og hjemmelavet i supermarkedernes delikatesse-afdelinger, er nemlig tit til grin. Eller rettere sagt: De bliver tit snydt, og de tricks, der bliver udfoldet, er oftest ulovlig vildledning eller bevidst omgåelse af lovens hensigt.

’Delikatessen’ i de større supermarkeder er ikke forhandlere af noget, der er særligt kælet for. De skilter ikke med, at deres varer er præcis de samme, som ligger til en tredjedel af prisen ude i kølediskene – nu blot delt ud i små plasticbægre og påklistret det magiske ord: Delikatessen! Indholdet er, som man så smukt siger på dansk: Same shit.

Kiloprisen er til gengæld mangedoblet. Den overbeviser folk om, at de fragter en nylavet himmerigsmundfuld hjem, og ikke en slevfuld fra en stor fabriksbøtte med alle dertil hørende E-numre og tilsætning.

I processen bliver holdbarheden og kvaliteten endda ringere efter tryllenummeret i baglokalet.

Snyderiet er massivt, tyder Ekstra Bladets test på: Rejesalat, leverpostej, stegte sild og tunsalat prakkes kunderne på som noget udsøgt.

Hverken Bilka, Kvickly eller SuperBest kan se vildledningen, påstår de frækt. Naturligvis ikke – de satser kynisk på folks naive tillid til, at forretningen ikke synker så dybt. Det gør den.

0 kommentarer
Vis kommentarer