EKSTRA BLADET kan i dag berette, at Britta Nielsen drager på weekendture fra fængslet hjem til familien. Og snart bliver kvinden, der stjal over 100 millioner offentlige kroner, løsladt. Hvilket er normalt efter at have udstået to tredjedele af sin straf. Den var i Britta Nielsens tilfælde seks et halvt år.
Vi kan rase over, at omkring 30 millioner af de omkring 117 millioner kroner, som Britta Nielsen blev dømt for at lænse det offentlige for, fortsat er forsvundet. Vi kan også syrligt takke hende for at igangsætte en luftalarm over en offentlig sektor, der forhåbentlig har fattet signalet og siden været i gang med at stoppe huller i sikkerhedsomgangen med danskernes milliarder og millioner.
BRITTA NIELSEN ranede penge fra Socialstyrelsens satspuljemidler - penge, der var beregnet til samfundets mest udsatte grupper. Udelukkende for at berige sig selv. For at hendes forkælede familie kunne leve et liv i luksus med dyre heste, champagne, ejendom i Sydafrika og ødegård i Sverige. Eller som vi skrev, da dommen faldt: ’Alle hendes fortællinger om en dårlig opvækst og alle andre søforklaringer er stadig ikke andet end dårlige undskyldninger fra en gemen bedrager.’
DET SKANDALØSE i, at Britta Nielsen fra en betroet stilling i Socialstyrelsen hen over 25 år kunne overføre selv store beløb til sin egen konto, uden at nogen opdagede det, blafrer fortsat som et flosset flag i vinden. Enhver dansker, der på et tidspunkt har været i clinch med det offentlige – om selv det mindste – må undre sig. En rapport, som Kammeradvokaten fremlagde, afdækkede 13 forskellige kontrolsvigt gennem perioden. Men ingen kunne stilles til ansvar, fordi der var tale om 'nedarvede kontrolsvagheder', der ikke uden videre lod sig afdække, hed det.
Så vidt Ekstra Bladet er orienteret, har sagen ikke fået konsekvens for nogen ledere i Socialstyrelsen. Eller for den sags skyld i Danske Bank eller Nordea, der stod for millionoverførslerne. Banker, der ellers gerne tvinger en flaskesamler op mod skranken og stiller spørgsmål om, hvor pengene kommer fra, hvis han vil sætte kontanter ind.
SÅ LAD OS IKKE bare rase over de forsvundne 30 millioner kroner. Lad os tillige prise, at alle herefter må ønske sig et totalopgør med inkompetencen i det offentliges kontrol med sine egne. Læg mærke til på vores billeder, at Britta i dag bruger en Netto-pose med sloganet ’Her er typen, der ikke betaler for meget’. Det havde hun Socialstyrelsen og os andre til. Vi ser ikke alene en straffet, der måske skal resocialiseres. Vi ser først og fremmest et system, der skal vise betydelig bedring, når det slipper for bod.
