Annonce:
Annonce:

Bullshit!

En lille hudafskrabning endte med, at 88-årige Ely Møllers fod nærmest rådnede væk, så knoglerne stak frem. Hun døde kort tid efter, hun kom på hospitalet. Privatfoto
En lille hudafskrabning endte med, at 88-årige Ely Møllers fod nærmest rådnede væk, så knoglerne stak frem. Hun døde kort tid efter, hun kom på hospitalet. Privatfoto
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

EN LILLE HUDAFSKRABNING endte med, at 88-årige Ely Møllers fod nærmest rådnede væk, så knoglerne stak frem.

Billederne i Ekstra Bladet er skræmmende – og så har vi endda skånet læserne for de værste.

DAGENS OVERSKRIFT leverede Elys datter, da hun hørte Hvidovre Kommunes bortforklaringer om moderens sidste tid.

Datteren har ret. Det er en bullshit-forklaring, som Hvidovres velfærdsdirektør, Susan Bjerregaard, giver til Ekstra Bladet.

– Jeg synes, vi har løftet opgaven, påstår direktøren gudhjælpeos.

BILLEDERNE AF Elys fod viser netop, at hjemmesygeplejen ikke har løftet sin opgave. Hvis ikke direktøren fatter det, så bør kommunalbestyrelsen overveje, om Hvidovre har den rette person i spidsen.

Annonce:

I over tre måneder tilså og rensede et hav af forskellige hjemmesygeplejere og vikarer såret. Det blev kun værre og værre.

MEN INGEN fik Ely indlagt. Selv da den 88-årige havde tabt 20 kilo. Ufatteligt, at folk, der arbejder med ældreomsorg, ikke tager et større ansvar.

Et femårigt barn ville uden tøven have sendt Ely på hospitalet. Men fordi den gamle dame angiveligt ikke havde feber, kunne hun ikke blive indlagt.

FOR FIRE-FEM ÅR siden ville sådan et sår nok være blevet behandlet på et hospital, erkender velfærdsdirektøren.

Aha. Sikke et fremskridt. En fod og et halvt underben kan rådne væk for øjnene af hjemmesygeplejen. Uge efter uge blev de væskende sår gemt under friske bandager, så den næste fortravlede afløser kunne tage sig af det.

HVIDOVRE KOMMUNE har faktisk en sårsygeplejerske.

Annonce:

Men ifølge velfærdsdirektør Susan Bjerregaard ville det være spild af faglighed, hvis hjemmeplejens eneste sårspecialist selv tilså og behandlede patienter med alvorlige sår. I stedet er sårsygeplejersken ophøjet til skrivebords-konsulent.

Kommunen undskylder sig også med, at det var Elys praktiserende læge, som skulle have indlagt hende.

ELY KUNNE have været forskånet for rædsel og smerte, hvis den praktiserende læge eller sårsygeplejersken selv var kommet ud. Eller hvis en af de skiftende hjemmeplejere havde sat foden ned og taget ansvar. I Danmark praler vi af, at arbejdstyrken tænker selvstændigt. På de offentlige kerneopgaver går det den modsatte vej.

SKOLELÆREREN tildynges med nye opgaver, men må ikke forvalte sin egen forberedelsestid. Hjemmesygeplejeren må ikke sende alvorligt syge på hospitalet. Socialrådgiveren skal tvinge dødssyge koma-patienter i jobprøvning.

Annonce:

Man skal nok være politiker for at undre sig over, at færre unge søger ind på disse uddannelser. I går krævede Ekstra Bladet på lederplads, at den syge velfærdsstat bliver hovedtemaet ved det kommende valg. Det har ikke ændret sig i dag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
526 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: