’Comeback-Lars’

For en del politikere – og ikke mindst for Lars Løkke – handler det tydeligvis om at sikre sig en privilegeret plads på demokratiets soldæk. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
For en del politikere – og ikke mindst for Lars Løkke – handler det tydeligvis om at sikre sig en privilegeret plads på demokratiets soldæk. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Det er officielt: Vi har fået comeback-Lars. Den seneste inkarnation af tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen er netop blevet opstillingsberettiget til et kommende folketingsvalg med sit nye parti, Moderaterne.

Partiet har ganske vist endnu ikke et politisk program. Hvilket er symptomatisk for hele projektet. Først sikrer man sig, at man kan blive medlem af landets øverste politiske forsamling. Derpå kan man altid opfinde, hvorfor man skal være medlem.

Lars Løkke og kompagni er således ikke kommet for at råde bod på en åbenbar politisk mangel, som danskerne fortvivlede står og råber på. Dansk politik har ikke brug for Løkke. Det er Løkke, der har brug for dansk politik.

Han og Moderaterne kan dog sagtens – ja, vil endog sandsynligvis – blive stemt ind ved næste valg. Løkkes personlige historie er simpelthen for dragende til at undgå en vis portion tiltrækning.

Først havde vi statsminister-Lars, derpå privat-Lars og så forhenværende-Lars, som en kort overgang blev til netværks-Lars, før comeback-Lars nu står og hævder, at han – helt uden nogen dagsorden – er svaret på alt. Ja, han er endog forløsningen på en længsel, ingen har givet udtryk for.

Projektet er dermed lige så sigende om dansk politik i almindelighed, som det er om Løkke i særdeleshed. I dansk politik er man overvejende enige. Utilfredshed bunder oftest i hierarkier og karriereudsigter – eller mangel på samme.

Denne sandhed anvendes nu af Lars Løkke i hans egen øjeblikkelige mangel på en karriere. Han er ikke bleg for at stille sig op og påstå, at der mangler et parti i midten af dansk politik, selvom det modsatte er tilfældet – der findes næsten ikke andet end midte i dansk politik.

Ikke alene ligner politikere uddannelsemæssigt hinanden i dag i et omfang, der ikke tidligere er set. Det samme gør deres politik. Hvorfor partihop og partidannelse er blevet tidens orden. Alle er efterhånden ’politisk set liberal, socialistisk, højresindet radikal,’ som det lyder i ’Admiralens Vise’ i forestillingen ’Pinafore’. Og for en del – og ikke mindst for Lars Løkke – handler det tydeligvis om at sikre sig en privilegeret plads på demokratiets soldæk.

Løkke forlod efter 40 år Venstre, som gik han i slowmotion bort fra en eksplosion, han selv havde antændt. Nu stiller han sig kækt op og hævder, at han hverken er sodet til eller for den sags skyld er fortid. Han er tværtimod fremtiden.

Comeback-Lars er genopstået af asken som forsoner og frelser. Vi kan næsten ikke vente, som ironikere siger.