’LUK GHETTOERNE’, tordnede Pia Kjærsgaard forleden, da det kom frem, at hovedparten af de coronasmittede i Aarhus er af somalisk herkomst.
VI VED ikke, om hun havde forestillet sig tilsømmede døre og tapede vinduer, som det skete i Kina. Opfordringen blev i hvert fald heldigvis overhørt. Der ville også have manglet en del sosu-assistenter og buschauffører i byen!
HVAD DER imidlertid giver den type krav ben at gå på, er den ubehagelige gang listesko, som man åbenbart stadig går på i forbindelse med særligt udbredt smitte i nogle af de multietniske miljøer. Der er en masse fordomme og gætterier, også fra eksperter. Aarhus Kommune har vist et godt stykke af vejen frem med åbenhed og handlekraft. Alle uanset herkomst stiller op i køer for at blive testet, og smitteopsporingen kører på højtryk.
I GÅRSDAGENS Ekstra Bladet var flere somaliere fra det store mindretal på ca. 5000 i Aarhus kede af, at udmeldingen om smittekoncentrationen omkring somaliere i Aarhus straks havde givet udstødelse. Børn måtte ikke komme på legepladserne. Somaliere var sendt hjem fra jobbet. Skønt det jo stadig er en meget, meget lille del, der er smittet. Det er jo både stupidt og hjerteskærende.
HVIS alle skal åbne sig, skal de naturligvis ikke samtidig risikere ringere behandling fra uvidende medborgere. Og orienteringen til lokalsamfundet og resten af landet skal være så nøgtern og åben som muligt, uanset hvilket miljø smitten galopperer i.
UNDER det over en time lange pressemøde i går med Magnus Heunicke i spidsen blev der heller ikke talt om somaliere eller unge libanesere, som åbenbart er de hyppigst smittede i Aarhus. Hvorfor dog ikke ...
FØRST til allersidst, på et spørgsmål fra en reporter fra Jyllands-Posten, kom det frem, at udbruddet i Silkeborg, der nu fører til lukning af institutioner, krav om mundbind osv., sådan set er relateret til udbruddet i Aarhus, og at der er ’etnicitet’ involveret. Derefter kundgjorde repræsentanten fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at nu ville hun ikke sige mere om det, fordi det ville gøre smitteopsporingen besværlig.
HALLO! tænker man så. Hvorfor det? Alle uanset herkomst er vel interesserede i at få indkredset og stoppet smitten? Eller burde være det. Der er ikke noget at skamme sig over, fordi det rammer et særligt miljø i en periode. Det kan ske mange steder. Det er først skamfuldt, hvis det fortsætter i det skjulte, og man ignorerer henstillinger.
HVIS der er særlige forhold i det somaliske miljø, jamen, så sig det. Og få det løst. De somaliske foreninger osv. i Aarhus er lige så uforstående – de har jo netop droppet fester i sommer, og der er opsat flersprogede retningslinjer overalt.
SÅ TIL BUNDS i smitteudbruddene. Alt andet er skruen uden ende og giver grobund for mistro og fordomme mellem befolkningsgrupper. Det ender med at ligne hiv-skrækken i sin tid, hvor ingen turde sige noget. Det er ikke tom snak, når det bliver gentaget, at vi er fælles om dét her.
