Da EU spillede fallit

'Er det ikke netop, når vi har en grænseoverskridende pandemi, at EU viser sit værd?', spørger chefredaktør Poul Madsen. Foto: Linda Johansen
'Er det ikke netop, når vi har en grænseoverskridende pandemi, at EU viser sit værd?', spørger chefredaktør Poul Madsen. Foto: Linda Johansen

Nu, hvor vi er begyndt at ånde lettede op, fordi coronaen er under kontrol, er det tid til at undres.

Hvorfor har EU for eksempel været totalt fraværende?

Er det ikke netop, når vi har en grænseoverskridende pandemi, at EU viser sit værd? Er det ikke der, at EU træder i karakter, koordinerer indsatsen og sikrer en ensartet behandling?

Det stik modsatte har været tilfældet. Hvert land har ført sin egen kamp mod coronaen. Lukket grænserne og fulgt forskellige strategier. I Storbritannien slog de en rungende latter op og agerede, som om Brexit også betød, at corona ikke kunne krydse kanalen til de britiske øer. 

I Tyskland fulgte de WHO’s anbefalinger og jagtede smittekilderne. I Danmark var vi fra starten klogere end WHO, men efter to måneders zigzag-kurs er vi nu slået ind på WHO-vejen med at teste flest muligt og jagte eventuelle smittekilder.

En ting er vi dog fælles om. Italien er skræmmebilledet. Billedet af militæret, der transporterer lig ud af Bergamo, fordi lighusene var overfyldte, har brændt sig fast.

Det er det billede, Mette Frederiksen har brugt til at skræmme os alle til at holde afstand og legitimere nedlukningen af Danmark. Først nu – to måneder senere – pibler nuancerne frem. Italienere kindkysser, bor tættere og har generelt et dårligere helbred.

Italien bad i øvrigt resten af EU om hjælp. Men det var Kina og Rusland, der rent faktisk hjalp.

Men det mest interessante, når vi taler om et EU, der blev væk, er følgende:

Siden SARS hærgede i 2005, har EU haft eget pandemi-institut med 300 mand siddende oppe i Stockholm. Men ingen ved rigtig, hvad de har foretaget sig. Enten har de ikke lavet noget. Eller også har ingen gidet lytte til dem.

Hvis nogen spørger, hvad skal vi overhovedet med EU, er det forståeligt. Corona har vist, at ikke engang de mest glødende EU-tilhængere blandt statslederne, som Frankrigs Macron og Tysklands Merkel, søger mod EU, når krisen skal løses. Alle er gået solo. Hvorfor kan Danmark og Tyskland f.eks ikke finde ud af at åbne grænsen sammen?

Det spørger de stadig om i de vestjyske sommerhus-kommuner, hvor de lever af tyske turister, og hvor der er milliarder på spil.

Resultatet af enegangen er, at vi øger den økonomiske krise yderligere. Den er ellers slem nok i forvejen.

384 kommentarer
Vis kommentarer