Danmark er for lille

De konservatives Søren Pape Poulsen nåede langt om længe frem til et standpunkt i Claus Hjort Frederiksen-sagen. Foto: Jonathan Damslund
De konservatives Søren Pape Poulsen nåede langt om længe frem til et standpunkt i Claus Hjort Frederiksen-sagen. Foto: Jonathan Damslund
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

’HJORTEN’ SLAP FRI. Indtil det modsatte er bevist, som man siger.

Lige siden de konservatives Søren Pape som et barn, der lærer at gå, stavrede hen over gulvet i Claus Hjort Frederiksen-sagen og nåede et holdepunkt, har afgørelsen sydet på sociale medier.

For enten er man med, eller også er man mod Claus Hjort. Enten er man med, eller også er man mod regeringen. Det er hele tiden enten eller.

DET ER MULIGVIS kedeligt og en fæl showstopper i den ophedede debat. Men lad os fremhæve, at begge sider faktisk godt kan have ret i forhold til at ophæve Hjorts immunitet og retsforfølge ham. Eller delvist ret, om man vil. Hvilket måske forklarer Papes vaklen.

Selvfølgelig er det et problem, at folketingsmedlemmer som forudsætning for at sende den tidligere forsvarsminister i retten, tiltalt for landsskadelig virksomhed, ikke må kende indholdet af tiltalen. Og at de derfor ikke – som grundloven siger – kan følge deres egen overbevisning, da de ikke er i stand til at danne eller kvalificere en sådan.

MEN DET ER også et problem, hvis loven om statshemmeligheder er brudt, og en lovbryder kan slippe afsted med det.

FOR HVAD så hvis der en dag pludselig sidder en Putin-venlig fætter i kontroludvalget, og der således er skabt præcedens for, at folketingsmedlemmers immunitet ikke skal ophæves, og de dermed ikke kan retsforfølges, når en sigtelse indeholder fortroligt materiale?

Og ja, selvfølgelig er det et problem, hvis en retssag – uden at det nogensinde blotlægges – i virkeligheden var et dække over politisk forfølgelse. Men det er også et problem at underkende en rigsadvokat og dermed retssystemets legitimitet og uafhængighed.

VI ANER, at regeringen – ikke mindst under tidligere forsvarsminister Trine Bramsen – har fumlet i sagen. Og fornemmer, at mindelige løsninger af hensyn til landets omdømme og samarbejdspartnere er forsømt af et socialdemokratisk styre, der synes at have kyst kompetente embedsfolk til at sidde på hænderne, hvorfor opstandelsen om FE-sagen drønede ud ad alle højttalere, selvom stikket måske burde være trukket.

INGEN KAN bruge det til noget nu. En løsning er ikke fundet. Højst en afslutning. Og også her kan man tvivle. For hvad nu hvis chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, som må anses for den ’hovedmistænkte’, idømmes fængsel? Sagen mod Claus Hjort skal vel så genoptages, når han ikke længere er medlem af Folketinget og har mistet sin immunitet?

TIDLIGERE STATSMINISTER Poul Nyrup sagde engang, at ’Danmark er for lille til store konflikter’.

Det er fristende at føje til, at Danmark også ser ud til at være for lille til at have en hemmelig tjeneste.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
267 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind