METTE Frederiksen havde travlt. Forbandet travlt. Når lovgivningen skulle gå så djævelsk stærkt, var det, fordi statsministeren i den nyvalgte S-regering stod med en gebommerlig hovedpine, da Islamisk Stat var blevet endeligt besejret i foråret 2019.
Hvad skulle man dog gøre med de danske kvinder, der frivilligt var rejst ned og havde tilsluttet sig Islamisk Stat? Det selvbestaltede kalifat var heldigvis skvattet sammen som en ondskabsfuld parentes i verdenshistorien. Men kvinderne og deres børn var stuvet sammen som menneskeligt vraggods i uhumske lejre i Syrien.
S-REGERINGEN havde ingen appetit på at hjælpe disse danske statsborgere hjem. Det ville næppe falde i god jord hos vælgerne. Og derfor vedtog børnenes statsminister med støtte fra Venstre en hastelovgivning, som åbnede for at fjerne fremmedkrigeres danske statsborgerskab uden en rettergang, som jo ellers er en grundsten i vort demokrati. Denne lov ramte en række kvinder, som fik frataget deres pas. De var derfor heller ikke med flyveren hjem, da den ellers stejle Mette Frederiksen vendte rundt på en brandvarm tallerken og alligevel evakuerede 14 danske børn og tre danske mødre.
EN AF DEM, som måtte blive i lejrenes helvede med sine børn, var en tidligere dansk kvinde. Hun var rejst til Syrien i 2015 – dengang var hun 20 år, og hun giftede sig med en mand og fik to børn. Hun blev taget til fange i 2019 og fik frataget sit danske pas. Men det var ulovligt, at Udlændingeministeriet tog passet. Det slog Højesteret fast i denne uge. Kvinden havde ingen tilknytning til Iran, hvor hendes far er fra. Det havde myndighederne ellers hævdet.
Det vil sige, at den danske stat har begået en ganske alvorlig synd. Man har uden fast grund – og uden rettergang – frataget en dansker hendes statsborgerskab. Derfor har hun i årevis levet i de uhumske fængselslejre. Så skulle man tro, at der oven på sådan en fadæse faldt en undskyldning eller indfandt sig blot en smule bondeanger i systemet? Men nej. Justitsminister Peter Hummelgaard strækker sig til, at man vil 'se nærmere' på en evakuering. Problemet er, at det er svært at have sympati for det faktum, at en IS-kvinde nu skal have dansk pas igen.
MEN HUN er dansk. Og vi har lighed for loven. Der bør ikke være forskel på kong Salomon, Jørgen Hattemager eller IS-kvinden og hendes børn. Ellers smuldrer vores retssamfund. Så må kvinden retsforfølges, når hun kommer hjem. Netop i de sager, hvor det kan være svært at finde sympatien frem, skal myndighederne råbe en undskyldning for deres ulovligheder ekstra højt ud over hustagene.
