Danskere unplugged

NÆSTE gang, nogen begræder befolkningens ’mig!-mig!’-mentalitet, er det værd at tænke på eftersøgningen af den toårige Storm ved Hillerød. Den fik mere end én happy end – den vigtigste: At drengen blev fundet i god behold.

EN EKSTRA bonus var en spontan, folkelig hjælpsomhed af vilde dimensioner. Vi er ikke så selvoptagede og ligeglade med andre, som man tror. Dramaet i nattens mørke og rusk blev ikke bare noget, man slukkede for med en knap på tv eller Facebook.

TUSINDVIS af mennesker slap, hvad de havde i hænderne, eller steg ud af sengen igen for at være med til at lede. Politiets efterlysning spredtes og deltes via sms’er og Facebook med Storm(!)styrke. Tanken om den værgeløse dreng og hans forældres fortvivlelse bed så hårdt, at mange, også langt fra Hillerød, simpelt hen måtte i gang for at holde det ud. Og den bed i folk af alle nationaliteter. Både Gud og Allah blev anråbt om assistance.

BJERGE af blomsterbuketter foran ambassader eller på lokaliteter for tragiske hændelser har længe været populære, hvis man kan sige det sådan. Man får af og til en lumsk fornemmelse af, at så snart tv-nyhederne har vist den første tulipan på et fortov, er der typer, der styrter af sted for også at blive fotograferet, når de viser deres tårevædede respekt for mennesker, de overhovedet ikke kender.

JAGTEN på Storm havde slet ikke det skær over sig. Eftersøgningen foregik uden for spotlight. Det var ikke for at blive set eller sole sig som specielt behjertede, at folk troppede op.

TAK var efterfølgende et af de ord, der gik igen i ’tråden’ på Facebook-meddelelserne fra politiet. Folk forventede ikke medaljer – det var dém, der sagde tak, fordi de måtte gøre en indsats. Oven i købet disciplinerede efter politiets instrukser om ikke at ødelægge fært. Så det var ikke ’mig-mig’, men et ’os’, der kan noget, når vi smider ego-hatten, der også gjorde jagten til en succeshistorie.

31 kommentarer
Vis kommentarer