De royale flygtninge

Det kaldes for ’Megxit’ i britisk tabloidpresse. Hertuginde Meghan og prins Harry vil ikke længere være ’fremtrædende’ medlemmer af det britiske kongehus. De vil ud.

De vil bo i hendes Nordamerika. De vil være ’økonomisk uafhængige’. Det sidste dog ikke mere, end at de tilsyneladende agter at beholde deres britiske besiddelser.

Det er opsigtsvækkende. Netop som tv-serien ’The Crown’ om dronning Elizabeth betager seere verden over med sin tilbageholdte, men sindsoprivende skildring af royale skæbner, hvis iboende dramatiske konflikt er et konstant krav om at tilsidesætte sig selv til fordel for noget større, forlader en prins og hans prinsesse i 2020 princippet fuldstændigt.

Som Brendan O’Neill, redaktør for magasinet Spiked, skriver i en kommentar til ’Megxit’:

’Pligten er bandlyst af en ny generation, hvis hovedmål er selvrealisering. Enhver idé om at tilsidesætte sig selv for noget større, noget mere historisk eller samlende, er fremmed for mange i en selfie-optaget generation.

Det mest slående ved Harry og Meghans bombe er måden, hvorpå de taler om den kongelige familie, som er det ikke meget mere end en trædesten for deres selvrealisering.’

Der er vi så ikke nået til i Danmark. Eller er vi?

Når kronprinsparret forlader landet for at indskrive deres børn i i skisports- og rigmandsghettoen i Verbier i Schweiz, hvor kronprinsen tilsyneladende har erhvervet et hus, og prins Christian glæder sig mest til faget ’ski’, smager det vel lidt?

For nogle år siden fremhævede kongehus-historiker Steffen Heiberg, at vi har fået ’det personliggjorte monarki’. I fremtiden vil det hele afhænge af, hvordan kronprins Frederik eller prins Christian Valdemar Henri John er. Af deres personlighed og egnethed. Der vil ikke være meget hjælp at hente i institutionen.

Midt i den moderne mediedæknings 24-timers alarmberedskab og overvågning er de kongelige udstukket en rute, hvor dyden er smal, rabatten er farlig, og distancen mellem succes og fiasko er lige så tynd som Se og Hørs moral. Og det er her, Meghan og Harry synes tabt for virkeligheden.

De kongelige skal mere end nogensinde være opfyldelsen af alt det væsentligste. I ægteskab, familie og tradition. Ikke mindst fordi vi andre får mere og mere vanskeligt ved det. Den kongelige familie skal udgøre alles forestilling om den perfekte familie. Den skal borge for de værdier, vi selv er ved at miste.

I mange familier er traditioner i opløsning. De kongelige skal holde deres i hævd. Folks egne historier slettes ofte umærkeligt for hver ny dag. De kongeliges skal minutiøst kortlægges og bogføres hver uge. En kongelig skal forene en nation, ikke dele den.

Ifølge britisk presse spekuleres der i angivelige grunde til ’Megxit’. Lige fra at Meghan og Harry modsat andre børne- og oldebørn ikke stod i glas og ramme på Elisabeths skrivebord i en tv-transmission, til at en understrøm af racisme i det britiske samfund driver Meghan Markle på flugt.

Men alle forklaringer er – troværdige eller ej – at regne for omstændigheder, som kongelige skal magte at hæve sig over. Netop fordi det væsentligste i jobbet er at tilsidesætte sig selv.

Over 80 procent af briterne har ikke levet under en anden monark end dronning Elizabeth.

Mens de britiske tabloidmedier skriver ivrigt om Meghan og Harrys egoisme, er de nationalkonservative begyndt at mumle nervøst om, at kongehuset åbenbart står og falder med en 93-årig majestæt, der synes ene om at magte monarkiet.

141 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere