Annonce:
Annonce:

De skal ikke ofre noget

Vi må være påholdende, ofre store bededag og være flittige, siger politikerne. Men der er jo undtagelser fra alle regler. Og gæt, kære læser, hvem undtagelsen er, spørges der i dagens leder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vi må være påholdende, ofre store bededag og være flittige, siger politikerne. Men der er jo undtagelser fra alle regler. Og gæt, kære læser, hvem undtagelsen er, spørges der i dagens leder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

VI danskere skal være krisebevidste.

DET siger politikerne. Vi må være påholdende, ofre store bededag og være flittige. Men der er jo undtagelser fra alle regler. Og gæt, kære læser, hvem undtagelsen er?

JA, helt rigtigt: politikerne.

DE folkevalgte på Christiansborg har i årevis været mere end lunkne, når det gælder at holde igen. Eller som finansminister Nicolai Wammen (S) så fint formulerede det, da Ekstra Bladet mandag spurgte, om den tilbageholdenhed og krisebevidsthed, der forventes af borgerne, også gælder eksempelvis ham selv:

'MINISTRES løn og eftervederlag er ikke en del af vores inflationsudspil. Den slags tager vi i andre sammenhænge.’

DEN oversætter vi lige med det samme: Svaret er nej, og ’andre sammenhænge’ bliver i heldigste fald i det hinsides. Der gælder andre regler for politikere og særligt for ministre.

Annonce:

POLITIKERNE har ofte i højstemte øjeblikke kundgjort, at nu skal der også gøres noget ved deres egne privilegier. Intet er sket. For år tilbage kom den såkaldte Vederlagskommission frem til, at politikerne har såvel guldrandede som forældede og uigennemsigtige pensionsordninger. Der kom også et forslag til en modernisering på mindre favorable vilkår, som politikerne lovede at ville indrette sig efter.

HVOREFTER endnu et politisk løftebrud var en realitet. Forslaget gik blot ud på at hæve politikernes årsløn og gøre pensionen til en 17 procent arbejdsgiver-betalt pension.

VI har gennem de senere år set et flertal i Folketinget bevilge sig selv store millionbeløb til partierne. Penge til at hyre konsulenter til det parlamentariske arbejde, lød det. Vi har netop set spindoktorer indkassere heftige lønforhøjelser for angiveligt særlige indsatser, som vi andre har vanskeligt ved at se visdommen i.

UAGTET om de sidder i regering eller opposition, er ledende politikere ferme til at gramse i fælleskassen til egen fordel.

APROPOS lønninger, forbrug og redelighed: Det var også mandag, det blev afgjort, at tidligere udviklingsminister Rasmus Prehn (S) tillige kan tage navnet på den frokostven/-veninde med sig til efterlivet, som han ellers havde opgivet falsk navn identitet og navn på.

Annonce:

HVERKEN finansministeren eller Rasmus Prehn magter at svare redeligt.

DEN egentlige og overordnede skandale er, at ministre med mummespil og gemmeleg erklærer sig hævede over en moral, som danskerne i almindelighed er underlagt.

BRUGER vi andre firmatildelte kreditkort med samme skødes- eller sågar samvittighedsløshed, bliver vi fyret. Og nægter vi at lystre kriseretorikken fra en regering, der skyr egen medicin, ’tager vi for let’ på krisen.

ALLE ser det politiske hykleri.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
324 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: