De skinhellige

De radikales formand, Sofie Carsten Nielsen, ville engang have alt ved MeToo frem i lyset – nu vil hun sjovt nok ikke have noget frem. Foto: Jens Dresling
De radikales formand, Sofie Carsten Nielsen, ville engang have alt ved MeToo frem i lyset – nu vil hun sjovt nok ikke have noget frem. Foto: Jens Dresling

Hvorfor er det de fromme og moraliserende, der er værst? Allerede her vil en del læsere – hvis de kun læste teksten og ikke så billedet her på siden – genspørge: ’Taler I om de radikale?’ Andre læsere vil genspørge: ’Taler I om Politiken?’

Ja, skinhelligheden er efterhånden overvældende, når vi taler om f.eks. Radikale Venstre med partiets tilsyneladende endeløse fald i MeToo- og sexisme-dagsordenen.

De radikales fortvivlede forsøg på at råde bod på miseren forstærker for tiden blot billedet af politikere, hvor handling har været adskilt fra hensigt i årtier. Senest har partiet bestilt en Kvinfo-rapport om sexisme i egne rækker. Som Ekstra Bladet skrev i går, indeholdt rapporten dog så ubehagelige vidneudsagn, at partiledelsen har renset ud i disse.

Det er således i dag nådesløst at gentage, hvad Radikale Venstres toppolitikere optrådte med på de sociale medier, lige før daværende formand Morten Østergaard måtte gå af i vanære på grund af personlige sexisme-sager.

Her er ordlyden til et billede af folketingspolitikerne Samira Nawa og Sofie Carsten Nielsen, da MeToo-bølge nummer to rullede ind over Danmark sidste år, og de radikale red emnet som en kæphest:

’Når virkeligheden kalder så højt, som den har gjort de seneste uger, så må svaret aldrig være tavshed eller ligegyldighed.’

Tavsheden er uomgængeligt indtrådt nu. Den nye formand, Sofie Carsten Nielsen, er faktisk ikke til at slå en eneste stavelse af i anledning af kritikken af ledelsens behandling af sexisme-rapporten.

Dengang lå Radikale Venstre i øvrigt i kølen på sit hoforgan Politiken, der væltede ud over medie-havet med kampagnen ’Én blandt os’. Avisen erklærede højlydt ejerskab til at afdække sexisme og mandschauvinisme i såvel kultur som i medier og politik.

I går stod det klart, at en lignende MeToo-rapport om Politiken har tændt et skærende lys i avisens indre karlekammer. 358 nuværende og 101 tidligere medarbejdere har svaret på en spørgeskemaundersøgelse. 104 har haft ’uønskede seksuelle oplevelser’.

Da Morten Østergaard faldt hos Radikale Venstre, understregede man, at det mere var håndteringen end selve hånden. Det var hans forsøg på at dække over sagerne. Hvorfor Sofie Carsten Nielsen, der også dækkede over sagerne, så er blevet formand, er en særlig radikal logik.

Christian Jensen står i det mindste ved Politikens svigt. Det er dog fortsat i udvalg, om Politikens redaktør helt oprigtigt er gået fra from til angrende over at være den, der råbte højest kun for at opdage, at man selv husede djævlen.