Demokrati i blokken

LUFTEN ER TYK af mistro, når det hyggelige danske wienerbrøds-demokrati i sports-og boligforeninger pludseligt bliver overhalet indenom af indvandrere og deres efterkommere efter de demokratiske regler.

Senest da en Hizb ut-Tahrir-prædikant blev valgt til formand for 384 boliger i Islandshøjparken i Nivå.

Demokrati forpligter som bekendt. Den nye formand er ikke kun formand for sin egne tilhængere, men for hele bebyggelsen. Ligesom en politiker i Folketinget ikke kun er på Christiansborg for landmænd, arbejdsløse eller Danfoss.

Men ligesom i tidligere tilfælde i eksempelvis en sportsklub på Vestegnen gider de kontroversielle nybegyndere i forenings-demokratiet knap nok tale med pressen, hvad der ellers kunne være med til at bygge bro og skabe tillid til, at en ny bestyrelse vil favne bredt.

I stedet bliver der vrisset arrogant, at man er ligeglad med en håndfuld pensionister, og at man ikke vil bruges i en anden dagsorden.

Det var måske også smart at forklare, hvordan man som fuldblods Hizb ut-Tahrir-tilhænger kan være imod det danske demokrati og samtidig lade sig vælge demokratisk.

Udenforstående vil juble over dette nærmest lurmærkede bevis på integration – det er jo det, man har tryglet indvandrere om at gøre: Bland jer. Tag del. Er der så grund til at juble nu i Nivå – eller er der en anden dagsorden end beboer-demokrati til glæde for alle? Den detalje kunne man hurtigt have fået sagt noget om i klartekst, hvis man ville.

Gammel-danskerne skal til gengæld også se at få lettet rumpen permanent rundt omkring i diverse nærdemokratier. Islandshøjparken er hverken den første eller den sidste bebyggelse, der oplever nye tider.

Automat-reaktionen er ofte i stedet, at man bliver forskrækket og stødt på manchetterne, når årtiers rutine pludselig bliver brudt.

84 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere