21-ÅRIGE ERLING BRAUT HAALAND bliver nu en af verdens rigeste fodboldspillere. Betalt af en sheik fra Emiraterne.
Samtidig vil Haaland gerne fremstå som beskytter af menneskerettigheder. Han har stået med det norske landshold iført t-shirts med teksten ’Human Rights – on and off the pitch’.
Det er jo himmelråbende hyklerisk, vil flere sikkert sige.
JA, MEN MODERNE, international fodbold er hykleri på øverste hylde. Hvilket indfandt sig, længe før Haaland skrev kontrakt til en ugeløn på angiveligt fire-fem mio. kr. med et Manchester City ejet af Sheikh Mansour bin Zayed, en af de mest magtfulde personer i regimet Emiraterne.
Når man i det hele taget tænker på, hvor mange penge regimer som Qatar og Emiraterne har i fodbold – ikke mindst i diverse klubber – er det lige lovlig dyrt at forlange liberale frihedsrettigheder opretholdt.
DERFOR DÆKKER man i topfodbold over den selvmodsigelse, at man spiller for regimer, der eksempelvis forbyder homoseksuelle, mens man samtidig fører kampagner mod homofobi på europæiske stadions.
Topfodboldspillere, der hver weekend knæler rundt omkring mod racisme, ville gå drastisk ned i løn, hvis de skulle tale al racisme, undertrykkelse og slavehandel imod. Hvorfor de dumper i testen, om de egentlig mener det, når de sætter sig, eller de bare adlyder PR-afdelingen.
For hvad med racismen og slaveriet i Qatar, Emiraterne og Mellemøsten i det hele taget? Lyt i øvrigt til podcasten 'Blodbold' på EB.dk, hvor Ekstra Bladets Jan Jensen blotlægger fodboldorganisationernes korrupte sammenspil med undertrykkere.
NU ER Erling Haaland blot en stor dreng. Og intet af ovenstående er naturligvis en 21-årig nordmands skyld. Men Haaland er – om han, hans ellers systemkritiske landstræner, Ståle Solbakken, eller det norske fodboldforbunds leder vil det eller ej – et koncentrat af det bedrag, der finder sted i moderne international fodbold i disse år. En sport, hvis spillere bryster sig af at kæmpe for de undertrykte, men selv er et af undertrykkernes vigtigste våben.
HAALAND er et instrument, når det gælder at ’sportswashe’ regimer, der systematisk overtræder menneskerettigheder. Han er langt fra den eneste. Han er i godt selskab, som man siger. Med noget der ligner flertallet af de allerstørste fodboldstjerner i Europa de seneste år.
21-årige Erling Braut Haaland er et totalitært tænkende og fundamentalistisk Mellemøstens seneste ’posterboy’.
Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.