Annonce:
Annonce:

Den nyttige idiot

Det handler selvfølgelig ikke om Paludan eller svensk ytringsfrihed, som Erdogan sandsynligvis er bedøvende ligeglad med. Foto: Ritzau Scanpix
Det handler selvfølgelig ikke om Paludan eller svensk ytringsfrihed, som Erdogan sandsynligvis er bedøvende ligeglad med. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

I søndags stod den dansk-svenske provopolitiker Rasmus Paludan med en brændende koran foran den tyrkiske ambassade i Stockholm. Det gav Paludan det, som han angiveligt er så uendelig glad for: opmærksomhed. Ham om det.

Den tyrkiske præsident Erdogan lugtede hurtigt røgen fra den hellige bog. Behændigt har han udnyttet Paludans stunt til at sætte sig selv i scene som en stærk forsvarer af den rette tro. Nu kræver han, at Sverige skal stoppe Paludan, hvis landet vil være med i Nato. Nato er mere splittet end før, og det er alvorligt. Men det handler selvfølgelig ikke om Paludan eller svensk ytringsfrihed, som Erdogan sandsynligvis er bedøvende ligeglad med. Det handler om, at den tyrkiske despot vil genvælges om et par måneder og gerne vil have en god sag at køre valgkamp på.

Paludan er bare en nyttig idiot med et selvtilfreds smil og en brændende bog i hænderne.

Annonce:

Som altid med Paludans provokationer er problemet ikke selve handlingen, men reaktionerne. Det er det samme hver gang. Uanset om koranen brænder på Nørrebro i København eller i Stockholm. Nogle vil have stoppet Paludan. Nogle vil ikke have, at politiet beskytter ham. Andre vil sandsynligvis slå ham ihjel for at krænke profeten. Alt det er det virkelige problem.

Paludan skal have lov til at ytre sig inden for lovens rammer. Og når det er lovligt at brænde hellige bøger af i Sverige, så er det lovligt. Derfor skal ytringsfriheden beskyttes, og i dette tilfælde beskytter man ytringsfriheden ved at beskytte Rasmus Paludan.

Lakmustesten for et frit samfund er at se på de små foragtede mindretals rettigheder. I dette tilfælde er det Paludan og hans forvildede kumpaner. De fleste af os tænker, at Paludan er en usympatisk type. Og netop derfor skal vi være særligt påpasselige med at tage hans rettigheder fra ham. Hvis man kun går ind for ytringsfrihed for dem, man kan lide, går man slet ikke ind for ytringsfrihed.

Annonce:

Politiet skal beskytte Paludan, fordi det skal beskytte ytringsfriheden. Nato skal ikke bøje sig for Erdogans krav, fordi vi skal beskytte ytringsfriheden. Problemet er ikke den smilende nar foran den tyrkiske ambassade. Problemet er Erdogan og den ekstreme islam.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
715 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: