De døde blokke: På Christiansborg findes en syge. Når man – som lige nu – ikke kan finde ud af at løse samfundets vigtigste problemer, begynder man i stedet at diskutere tonen.

Mens vi på sjette måned bl.a. venter på, at to millioner danske boligejere får afklaret, om de har råd til at blive boende i deres hus, skændes politikerne, så det fløjter om, hvem der taler grimmest til hinanden.

Denne gang er det ikke blandt de borgerlige, at fejden udkæmpes. Det er i rød blok. Her har man åbenlyst lige så god tid som regeringen. Det virker som om, alle på Christiansborg har gang i en stor politisk stirrekonkurrence. Dermed går tiden med ingenting, og Løkke opretholder illusionen om, at han leder landet, mens oppositionen opretholder illusionen om, at de er en samlet blok, der udgør et alternativ til Løkkes handlingslammede regering.

Og så er vi fremme ved kernen. Rød blok er ikke et samlet alternativ, selvom partilederne på tirsdag skal spise forsoningsfrokost sammen på Mette Frederiksens kontor.

Skillelinjen i dansk politik går ikke mere mellem rød og blå. Stregen tegnes på udlændingepolitikken, og her er ingen mere uenige end de radikale og Socialdemokraterne.

Henrik Sass Larsen, Sofie Carsten Nielsen og alle de andre, der har deltaget i ugens store flygtningefejde, viser bare, at det største utopia af alle er, når radikale og socialdemokrater påstår, de vil det samme med Danmark, og at det derfor er naturligt, at de danner regering sammen.

Intet er lige nu mere unaturligt.

Socialdemokraterne har langt mere til fælles med Dansk Folkeparti end med Radikale Venstre, og det gælder ikke kun udlændingepolitikken. I modsætning til de radikale har Dansk Folkeparti nemlig ikke et teoretisk forhold til virkeligheden. Det gælder flygtninge, men det gælder så sandelig også, når helt almindelige mennesker må gå fra hus og hjem, fordi dagpenge-perioden halveres. Disse mennesker bliver af de radikale mødt med et 'sådan er det jo', og vi vil hellere bruge pengene på at genoprette vandløb i Jylland.

Lad os nu komme videre. Løkke og hans regering skal vi af med hurtigst muligt. De varmer kun stole, men vi skal ikke genindføre Radikale Venstre som bestemmende i dansk politik. De er heldigvis uden indflydelse i dag, og sådan skal det helst blive ved.

Danmark skal ledes af partiet, der tager hverdagens problemer med integration, boliger, dagpenge og skat alvorligt, og ikke af 'humanistiske utopister', der har deres eget på det tørre, og derfor er ude af stand til at se længere end til den økologiske delikatesse butik, som de og alle deres venner bruger.