Dronning Margrethe var der som vanligt, men ikke meget var, som det plejer at være ved Folketingets åbning.
Corona har ændret dansk politik. Det handler ikke kun om, at politikerne nu sidder med afstand i Folketinget, men om et nyt politisk landskab, hvor der er en urørlig leder og så alle de andre. Det er dronning Mette med tilhørende hof.
Det er symbolsk, at oppositionens leder, Jakob Ellemann-Jensen, overhovedet ikke var til stede, indlagt på hospital efter en operation for diskusprolaps. Reelt har han været fraværende, siden han kom til for et år siden.
To af de øvrige, der skal udfordre Mette Frederiksens magt, er også sat ud af kraft. De radikales leder, Morten Østergaard, har med absurde og mærkelige krav spillet sig af alle de politiske hold. Ingen, hverken blå eller rød, regner med de radikale som andet end permanente bænkevarmere.
Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti er midt i en overlevelseskamp. De kommer ikke til at stemme mod regeringens hjælp til Arne og andre nedslidte. SF og Enhedslisten skal have lidt grønt klimaguf i løbet af efteråret, og så hører Mette heller ikke flere klager fra deres side.
Imens buldrer Mettes bedste ven – coronaen
– derudad. Ingen ser den absurde slingrekurs, hvor åbningstider, mundbind og begrænsninger skifter hurtigere end vejret. Vi frygter covid-19 og stoler på Mette Frederiksens håndtering. Punktum.
Og den politiske virkelighed er, at så længe vores hverdag er begrænset af corona, vil ingen være i stand til at udfordre dansk politiks dronning. Intet tyder på, at vi ser ind i en snarlig vaccine eller udtoning af coronapandemien.
Derfor er Mette Frederiksen i øjeblikket lige så urørlig som den anden danske dronning.
