Der var engang

Mette Frederiksen har tidligere været hovedtaler i Fælledparken, men det gav tumulter. Foto: Jonas Olufson
Mette Frederiksen har tidligere været hovedtaler i Fælledparken, men det gav tumulter. Foto: Jonas Olufson

AF GODE GRUNDE ligger Fælledparken i København øde hen i dag – coronaen har vundet over de røde fagforeningsfaner og ølteltene.

1. MAJ ER nærmest en helligdag for venstrefløjen. Arbejdernes internationale kampdag, hvor sultens slavehær siden 1890 har udslynget paroler og fordømt den fæle kapitalisme.

DE SENERE ÅR er 1. maj i Fælledparken dog mest blevet brugt til at smide tomater efter og buhe ad hovedtalerne. Spørg bare Helle Thorning og Mette Frederiksen.

DET HAR SIDSTNÆVNTE taget konsekvensen af, idet hun forlods meddelte, at hun ikke ønsker at stille op i år på grund af de tidligere tumulter. I stedet sendes hendes tale på de sociale medier.

DE FLESTE lønmodtagere har fri 1. maj, og det er nok hovedårsagen til, at den stadig holdes i hævd. Det er kun en kampdag for de bøller, for hvem slagsmål er meningen med livet.

DAGEN HAR udviklet sig til en farce, hvor politikere fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten forbrødres med fagforeningsfolk i en fælles opfordring til befolkningen om at stå sammen mod de borgerlige samfundskræfter, som ikke vil arbejderne det godt.

DET VAR NØDVENDIGT engang, men ikke i dag. Venstrefløjen har ikke længere patent på lønmodtagernes rettigheder, arbejderne stemmer i stort tal også på borgerlige partier.

SOCIALDEMOKRATIET er heller ikke så rødt, som det har været. Det gamle arbejderparti har kun en enkelt arbejder på ministertaburetterne, de andre er akademikere. Partiet er blevet lige så djøficeret som resten af Folketinget.

HVOR 1. MAJ ER parolernes dag for den såkaldte arbejderbevægelse, misbruger borgerlige politikere 5. juni – grundlovsdag – til at markere deres holdninger med floskelfyldte taler om grundlov og ytringsfrihed. Med dannebrog blafrende ud af munden.

I DAG HAR CORONAEN sat en stopper for store forsamlinger og smældende faner. 

DER ER STADIG mange mærkesager at kæmpe for, ikke mindst omkring klimaet, miljøet og den sociale ulighed. Men kampen kan godt føres uden tumulter, skrig og skrål én bestemt dag om året. 

169 kommentarer
Vis kommentarer