Derfor er Mette tavs

Man kan vel kalde det forudbetalt arbejde. 

Landets nuværende kulturminister og politiske overhund i forhold til Danmarks Radio, Mette Bock (LA), har været bemærkelsesværdigt tavs om gigant-lønninger, pengemisbrug, slet skjulte vennetjenester og forsødende aftrædelser i DR. 

I dag har Ekstra Bladet en forklaring: Mette Bock har selv stået på hovedet i honningkrukken.

Da Danmarks nuværende kulturminister i 2009 efter 23 måneder selv sagde jobbet op som programdirektør i DR, modtog hun et års løn. Helt frit, helt kvit. Uden at skulle lave noget, mangfoldiggøre noget eller sågar påberåbe sig ret til forsødelsen.

Hvem var så bestyrelsesformand dengang? Michael Christiansen, såmænd. Den samme øverste ansvarlige som i dag.

Siden Mette Bock blev liberal politiker, har hun ellers gjort karriere på bl.a. at ville reformere DR og stryge licensen til fordel for ’en abonnementsordning’ og i det hele taget fremturet med løsninger til ’slankning’ af et forvokset DR. Alt imens hun mest har været en del af problemet.

Selv har kulturministeren for nylig begrundet sin manglende kritik af DR’s løn til ledelse og af Michael Christiansen som en overholdelse af armslængde-princippet. Politikerne skal kun sætte rammer for DR, ikke blande sig i detaljer. 

Men en liberal politiker, der ikke vil påtale, at DR’s ledelse forholder sig til licensbetalerne og deres penge, som adel forholder sig til fæstebønder, er vel en ringe liberal? En kulturminister, der ikke anråber overdrevet vellevned i landets største kulturinstitution, er vel en sølle kulturminister?

Alene opfindelsen af en 2,1 mio. kroners årsløn til en mangfoldighedskonsulent, som i øvrigt selv havde sagt sit job op – ligesom Mette Bock i sin tid – burde være rigeligt til, at kulturministeren hæver stemmen og får ristet en rune i medierne.

Men Mette Bock har måske ligefrem en stiltiende aftale? Så længe bestyrelsesformand Christiansen ikke peger på hendes egne to mio. kroner i sin tid, peger hun heller ikke på de to mio., bestyrelsesformanden for nylig uddelte til mediedirektør Gitte Rabøl.

Man kan kalde det ’ræven vogter gæs’. 

Men at landets kulturminister er en gammel synder, kan hun kun overvinde ved at gå kritisk til vaflerne og være åben om, at hun selv har været smurt ind i honning. Ellers må man konkludere, at landet er for lille til habilitet.