Derfor holder vi øje med dommerne

Dommeren Ulla Otken har fået fire påtaler af Den Særlige Klageret for ikke at passe sit embede ordentligt. Foto: Anthon Unger
Dommeren Ulla Otken har fået fire påtaler af Den Særlige Klageret for ikke at passe sit embede ordentligt. Foto: Anthon Unger

Lad os tage den upfront: Jeg har selv prøvet det – at sidde over for en dommer, der havde min skæbne i sine hænder.

Det er – kan jeg hilse og sige – en stærk oplevelse.

En dommer dømmer i sin egenskab af at være jurist. Samtidig er det jo et menneske på godt og ondt. Men man er som tiltalt nødt til at tro på, at det alene er nøgterne overvejelser, der gør udslaget.

I mit tilfælde var der intet at komme efter. Jeg mødte retssystemet i dets bedste udgave: Dommeren dømte og udmålte straf på baggrund af de oplysninger, der blev fremlagt under retssagen.

Jeg har en klippefast tro på, at jeg fik en fair behandling af en dommer, der så sagen fra begge sider – og derefter traf en juridisk korrekt afgørelse.

Præcis den oplevelse skal alle, der møder retssystemet, sidde tilbage med. Er det ikke tilfældet, har vi et problem.

Hvis dommere med deres handlinger giver anledning til, at der sås tvivl om vedkommendes afgørelser, eroderer hele fundamentet for vores retssystem. Det baserer sig jo på, at vi kan have tillid til de personer, som samfundet har udstyret med den dybest set helt ekstreme magtbeføjelse at kunne berøve andre mennesker deres frihed.

Her på Ekstra Bladet interesserer vi os indgående for autoriteter. Det ligger dybt i vores dna at undersøge, hvordan magt forvaltes – og om den misbruges.

Vi har tidligere beskæftiget os med byretsdommeren, der sendte Morten Messerschmidt seks måneder i fængsel. Meget taler for, at dommen var rigtig, men dommeren har med en række private holdningstilkendegivelser sået tvivl om, hvorvidt hans dom alene var baseret på jura.

Og den går ikke.

Senest har vi bragt artikler om Ulla Otken – ’skandaledommeren fra Frederiksberg’ har vi benævnt hende. Ikke helt ubegrundet, faktisk, idet hun har fået hele fire påtaler af Den Særlige Klageret for ikke at passe sit embede ordentligt.

Det tjener i den grad Ulla Otken til ære, at hun ikke bortforklarer noget. Tværtimod har hun de seneste dage stillet sig beredvilligt frem i Ekstra Bladet og erkendt, at hun har fortjent hver og én af påtalerne.

Hatten af for det.

Hun har forklaret, at fejlene skyldes, at hun i periode havde personlige problemer, således at hun ikke var ’sig selv’.

Sådan er det. Alle kan løbe ind i personlige problemer. Også dommere naturligvis.

Men lige så lidt som vi ønsker at flyve med en uligevægtig pilot eller at få foretaget øjenkirurgi af en indisponeret overlæge – lige så lidt vil vi dømmes af en dommer, der ikke er ’sig selv’.

Derfor ligner det en vaskeægte skandale, at Domstolsstyrelsen ifølge Ulla Otken forhindrede hende i at vige dommersædet.

Ulla Otken siger, at hun i den periode ’ikke hende bekendt’ fængslede folk, der burde være forblevet på fri fod.

Svaret lyder ikke betryggende. Bare det, at tvivlen kan rejses, udgør et kæmpe problem.

Man må forvente, at justitsministeren hurtigst muligt skrider ind, således at det sikres, at ingen dommer igen føler sig presset til at være retsformand, når han eller hun reelt burde blive hjemme.

I al fald kan vi på Ekstra Bladet garantere, at vi fremover vil holde ekstra godt øje med dommerne. De har været fredet alt for længe.