DERFOR, JIM LYNGVILD!

Jim Lyngvild er fortørnet over, at Ekstra Bladet undersøger og refererer kritik af Nationalmuseets chef, Rane Willerslev, og hans ledelsesform. Foto: Joachim Ladefoged
Jim Lyngvild er fortørnet over, at Ekstra Bladet undersøger og refererer kritik af Nationalmuseets chef, Rane Willerslev, og hans ledelsesform. Foto: Joachim Ladefoged

JIM LYNGVILD er gået til angreb på Ekstra Bladet. Tak for det. Vi skyr ikke kontrovers her på matriklen. Vi har i øvrigt selv Lyngvild ansat som ’modediktator’, hvor han bedømmer kendtes klædedragter i en bramfri tone.

NU ER Lyngvild så fortørnet over, at Ekstra Bladet undersøger og refererer kritik af Nationalmuseets chef, Rane Willerslev, og hans ledelsesform.

’Jeg vil ikke sidde denne tilsværtning overhørig,’ skriver Lyngvild på Facebook og mener, at det er janteloven, vi arbejder efter her på lederplads. For Willerslev er ’for farverig’ og ’skal gøres til genstand for en umenneskelig hetz’.

Trods Jim Lyngvilds beundringsværdige iver for at slå et slag for de anderledes tænkende og diverse kulørte skikkelser er vi nødt til at fastholde, at reglerne skal overholdes. Eksempelvis kan man ikke bare udbetale penge uden de fornødne formalia, når man hyrer sine venner til opgaver for museet.

Det ville også være ret skidt af os som avis, hvis vi forbigik en medarbejderundersøgelse, der viser markant mangel på tillid til lederen på landets øverste museum. Sådan a la: Det lader vi ligge, for ’hvorfor er det i dette land, at så snart et menneske får succes, så SKAL de ned med nakken,’ som Jim Lyngvild udlægger det.

LYNGVILD HAR selv været hyret af Nationalmuseet. Det var kontroversielt i museumskredse. Vi skal ikke gøre os kloge på det faglige. Det trak folk til. Men tillad os at stille spørgsmål ved, om det er en varig og valid 'forretningsmodel’ for Nationalmuseet.

Det diskvalificerer sådan set ikke Jim Lyngvild i denne diskussion, at han har et professionelt såvel som privat beundrende forhold til Rane Willerslev. Som Lyngvild skriver: ’Elsker åndfulde mennesker, der lever. Mennesker, som kvinder vil bolles af og mænd være ... og nej, de plejer bestemt ikke at bebo de danske museumshylder.’

VI KAN også godt lide ’åndfulde mennesker’. Men når de er chefer, eksempelvis for en af landets ypperste kulturinstitutioner, er de ikke fritaget fra kritik. Og når Lyngvild konkluderer ’jeg VIL ikke acceptere voksenmobberi,’ må vi citere Lyngvild selv i Ekstra Bladet Søndag. Her skrev ’modediktatoren’ om skuespiller Lene Maria Christensen klædt i sort: ’Hvorfor skal hun ligne en sagsbehandler fra Rødovre Kommune. Håret, tøjet ... ja, alt er så jævnt og uden schwung …’

MÅSKE FORDI det ikke er et krav til skuespillere, at de SKAL være festlige. Ligesom det heller ikke er en undskyldning for museumsledere, at de er farverige.