Det allermest uretfærdige

FREDAG skrev Ekstra Bladets nationen! om Henning P., der finansierer sit liv som flaskesamler.

Ikke alene undgår han hermed at ligge det offentlige til last, men endnu vigtigere for Henning: Det offentlige ligger heller ikke ham til last. Han er fri.

Eller det troede Henning.

EN DAG, HAN satte 3000 kroner ind på sin konto i banken, spurgte den, om det var sorte penge, siden det af kontoen fremgik, at lejen af Hennings etværelses lejlighed betales fra pant-kontoen. Og inden han havde set sig om, fik Henning at vide, at han skulle betale skat af flaskepanten.

’Jeg har sat pant-penge ind i de sidste otte år, og da jeg begyndte, spurgte jeg faktisk Skat. Og dengang skulle jeg ikke,’ som Henning siger.

DEN SØRGELIGE ironi bør alle kunne se: Efter et årti, hvor milliarder af kroner i al ubemærkethed er forsvundet fra Skat i spektakulære svindelnumre, og endnu større milliardbeløb i hvidvask er fosset uantastet gennem danske banker, ser vi nu, hvor begge institutioner vågner op til dåd og trækker grænsen.

Det gør de ved Henning. Her slår banken ned. ’3000 kroner i flaskepant, siger du, Henning, det er vist en sag for skattevæsnet.'

MENS SPEKULANTER samvittighedsløst raner samfundet og tilmed betjenes med buk og nik undervejs, anråbes en flaskesamler, der derpå knaldes op ad væggen og får alle lommer tømt.

For at føje spot til skade har Henning tilmed i et brev fra Skat fået at vide, at udlændinge med midlertidigt ophold på højst seks måneder ikke skal betale skat af deres indsamlede flaskepant. Hvilket vil sige, at Hennings væsentligste konkurrenter – eksempelvis romaer – gives frit lejde.

’Det er det allermest uretfærdige,’ siger Henning.

SET UDEFRA er det alt sammen uretfærdigt.

Vi har som samfund folk til at løfte dyner – i fald modtagere af offentlige ydelser formaster sig til at dele soveværelse. Vi har fornærede skranke-kontorister til at plage anstændige mennesker, der forsøger at forsimple deres liv med ydmyge udgifter snarere end fine indtægter. Men vi står afmægtige og handlingslammede over for en finanssektor, der er ude af kontrol, og hvis grådighed ikke kender til grænser.

Man forstemmes ved den karakteristik af velfærdsstaten, der opregnes her.

MEST NEDSLÅENDE er, vi ikke belønner folk, der tager ansvar for egen tilværelse. Danmark er tydeligvis de gerrige småprokuristers dilettantforestilling.

233 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere