Det er ikke gas

DET VAR naturligvis af nationale grunde, at den gamle A.P. Møller i sin tid påtog sig opgaven med at udvinde olie og gas fra Nordsøen. Sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller forstod også at blafre med Dannebrog, når han med en tåre i øjenkrogen genforhandlede koncessionsaftalen med skiftende regeringer. Mc-Kinney var en mester i at få det til at fremstå, som om han gjorde os alle sammen en tjeneste.

INGEN SKAL dog være i tvivl. Retten til at regere i undergrunden har været et guldæg for Mærsk-koncernen, og det har der været en vis forståelse for, fordi der også faldt milliarder af til statskassen. Og til alle os, som er medejere af undergrunden.

MEN NU vil Mærsk ikke mere. Selskabet har solgt Mærsk Oil og dermed alle sine olie- og gasaktiviteter i Nordsøen til det franske selskab Total. Det virker underligt, når man tænker på, at Folketinget så sent som i marts måned gav Mærsk Oil en klækkelig skatterabat fra 2017 til 2025. Til gengæld skulle selskabet geninvestere i det nedslidte Tyra-felt i Nordsøen.

NU FÅR Total i stedet glæde af skatterabatten, mens Mærsk-familien kan gnide sig i hænderne over, at en forventet salgspris på 40 milliarder kroner i stedet blev til 47 milliarder og dermed en af største handler i dansk erhvervsliv nogen sinde.

MEN HVOR stiller det så alle os danskere? Med overtagelsen af Mærsk Oil har Total retten til at bore efter olie og gas i Nordsøen helt frem til 2042. Total er blandt verdens fem største olieselskaber, og indtil videre kan vi blot håbe på, at selskabet vil fortsætte aktiviteterne, at de vil fastholde medarbejderne, og at de vil betale deres skat i Danmark.

GARANTIER gives dog ikke. Vi har før set, hvordan multinationale selskaber formår at smyge sig uden om at betale skat i Danmark. Total har tidligere undgået at betale skat i Frankrig, hvor selskabet ellers har hovedsæde. Ledelsen i Total har desuden mødt kritik for at have alt for mange aktiviteter i lande, som er kendt for at være regulære skattely.

DET HAR fået den administrerende direktør Patrick Pouyanné til at love, at Total ikke længere vil oprette afdelinger i skattely. Men det er handlingerne, der tæller, og vi deler altså ikke regeringens voldsomme begejstring for, at et stort multinationalt selskab som Total overtager retten til vores fælles undergrund.

SELV OM  det ikke er fuldstændig sammenligneligt, kan vi vel blot minde om den dårlige smag i munden, mange politikere må have efter salget af Dong til Goldman Sachs.