Det er ikke synd for jer, Sofie

’Der er noget galt på Christiansborg,’ lød det såmænd fra den radikale Sofie Carsten Nielsen på talerstolen. Ja, mon ikke.
Foto: Jens Dresling
’Der er noget galt på Christiansborg,’ lød det såmænd fra den radikale Sofie Carsten Nielsen på talerstolen. Ja, mon ikke. Foto: Jens Dresling

SÅ SLUTTEDE statsministeren den politiske sæson af med at præsentere en ti-års-plan. Hvilket hun roligt kan gøre i betragtning af den opposition, landet er i besiddelse af. Det interessante ved at overvære Folketingets afslutningsdebat i går var, hvor præcist den opsummerede dansk politik anno 2021. Det lignede et rollespil. Der kæmpes med gummisværd og vrøvlebesværgelser.

DET VAR LANGELAND og et hus til godt 13 millioner sat over for velfærdsreformer i den kommende dekade. Alt sammen indlevet i et manuskript, som man konstaterede, at deltagerne fandt uinspirerende i en sådan grad, at de i lange perioder forlod salen. Eller medlemmerne deltog let adspredt, mens de sagde replikker, som blev disse læst op fra bagsiden af en havregryns-pose.

MEN DET er sådan, det er. I dansk politik er man ofte enig. Hvilket begrænser større politiske slagudvekslinger. I den indeværende politiske sæson er der tilmed tilstødt det fænomen, at i tilfælde af uenighed gør man kun udfald mod hinanden på skrømt.

TAG NU regeringens støttepartier. De radikale trækker pludselig blankt over for regeringen. Men enhver kan se, sværdet er af gummi, og truslen ikke er det rollespilshæfte værd, den er oplæst fra. Det samme med Enhedslisten, og endelig ligner SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, efterhånden en skødehund, der hver morgen touperes, hvorpå den ligger i Mette Frederiksens skød og logrer.

MEN HVAD SÅ med blå blok? Man orker (vi undskylder her rollespils-sammenfaldet) næsten ikke at redegøre herfor. Men har man set scenen i ’Ringenes Herre’, hvor orker i et internt borg-slagsmål fælder sig selv, ved man, hvordan det er fat.

’DER ER NOGET GALT på Christiansborg,’ lød det såmænd fra den radikale Sofie Carsten Nielsen på talerstolen. Men hun mente åbenbart med hensyn til, hvor pressede politikerne er, og hvordan de går ned med stress, og hvor lidt Folketinget egentlig har nået og ’tænk, hvis politik samlede i stedet for at splitte’.

VI ER NØDT til at sige følgende: Det er ikke synd for jer, Sofie. Er I pressede, stressede og leder efter samling, er det for intet at regne mod, hvad folk ude i den virkelige verden kan opleve.

DERTIL er privilegieblindhed en lidelse, der kureres bedst ved at gå op i andet og andre end sig selv. Det har I så fire måneders sommerferie til at øve jer i. I bør alle droppe rollespillet og bruge næste sæson på at komme ud blandt danskerne og for en gangs skyld lytte mere, end I taler.