Det fine ved Folketinget

DER ER NOGET FINT ved det danske demokrati. Som kritiker skal man huske at nævne det, fordi man er en af dem, der for en sikkerheds skyld dagligt går rundt og er på tværs.

Tag nu valget af Henrik Dam Kristensen (S) som formand for Folketinget. En historie blottet for konflikt og dermed ikke specielt opsigtsvækkende. Men man bør prise, at et tidligere postbud fra Vorbasse havner der. I øvrigt som afløser for en tidligere hjemmehjælper.

DER VAR I GÅR noget rørende over den udbredte ros til Dam Kristensen fra begge sider af Folketingssalen for at være en både rar og redelig mand.

’Henrik er et helt igennem behageligt og ikke mindst ordentligt menneske, og derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at han vil være særdeles velegnet til at være formand for hele Folketinget. Han er en meget respekteret mand og ordentlig, saglig og faglig,’ som fungerende innovationsminister fra Venstre Sofie Løhde udtrykte det, hvormed hun indrammede alles holdning.

Eller næsten alles.

FORLEDEN UDNÆVNTE Radikale Venstres Jens Rohde Folketingets udvælgelse af en formand til ’en anakronisme’. Ikke blot fordi hvervet – samt de andre medlemskaber af præsidiet – traditionelt tildeles ældre medlemmer for lang og tro tjeneste, fremhævede Rohde i Altinget. Men formen er forældet, lød hans påstand. En formand bør forpligtes på at forny en angiveligt utidssvarende grundlov. Og dertil bør hele præsidiet sendes i høring og vælges af to tredjedele og det bør ske under hensyn til køns- og alderskvotering, synes Rohde.

DET ER EN SPIDSKOMPETENCE hos de radikale at komplicere ting unødigt. ’If it ain’t broke, don’t fix it’ (’hvis det ikke er gået i stykker, så la’ vær’ at reparere det’), som et engelsksproget mundheld siger.

Et valg af formand for det danske folketing er på en gang en lille og en stor historie. Minimal, fordi den modsat Rohdes påstand er ret uproblematisk og åben – inklusive lodtrækningen mellem Ivar Hansen og Birthe Weiss i sin tid. Men den er på den anden side omfangsrig, fordi den skriver sig ind i lang tradition, hvor man gør en dyd ud af om muligt at skille det formelle som noget uangribeligt og ophøjet fra den politiske strid om magten.

DERMED LØFTER embedet sig over den valgte. Hvilket gør det nævneværdigt. At valget denne gang efter en tidligere hjemmehjælper er faldet på et tidligere postbud, viser desuden, at Danmark har en del at prale ad, når det gælder mønsterbrydere.

Det fine ved det danske demokrati og Folketinget er faktisk, at det modstår fikse idéer og overflødig modernisering. 

146 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere