Det handler stadig ikke om Rasmus Paludan

'Når nogen siger, at nu kan svenskerne lære det, nu kan de opleve, hvordan det føles at beskytte højreekstremisten Paludan for et trecifret millionbeløb, har de ikke forstået, at det aldrig har været Paludan, beskyttelsen er til for.' FOTO: Ritzau/Scanpix
'Når nogen siger, at nu kan svenskerne lære det, nu kan de opleve, hvordan det føles at beskytte højreekstremisten Paludan for et trecifret millionbeløb, har de ikke forstået, at det aldrig har været Paludan, beskyttelsen er til for.' FOTO: Ritzau/Scanpix
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

Det handler ikke om Rasmus Paludan. Heller ikke i Sverige.

VI ER NØDT til at slå det fast. Fordi vi i forbindelse med Paludans koranafbrændinger – denne gang i indvandrerkvarterer i Sverige – ser en velkendt vildfarelse på rejse. Når eksempelvis Berlingske skriver ’Paludan trækker et spor af vold og uroligheder gennem Sverige’, er det en tåbelig udlægning. Det er en forvanskning.

Det er stadig islam, den er gal med. Eller rettere den del af islam, der mener, at deres religiøse følelser har hævd. Hvormed de forveksler respekt for profeten med et krav om vi andres underkastelse.

DE GADEKRIGSLIGNENDE scener med afbrændte politibiler og sårede betjente på svensk grund er endnu et slag i den krig, der herhjemme blev åbnet med Muhammedtegningerne. Alle må finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Også når nogen smører Koranen ind i svinefedt eller brænder den af på en Webergrill.

De sociale medier har i et par døgn været tværet ind i en klistret masse af kommentarer til urolighederne. Mange af dem klæber sig til, at Rasmus Paludan er en provokatør, der enten må bære hele eller dele af ansvaret for slaget og ødelæggelserne med sin hån mod et religiøst mindretal.

MEN RETTEN TIL religionskritik er afgørende for det moderne samfunds succes. Et samfund, vi har opbygget gennem århundreders kamp mod lige præcis religiøst og politisk tyranni.

Som ofte skrevet på denne plads, må man vælge. Mellem det lovreligiøse og det liberale samfund. Mellem selvretfærdighed og retssamfund. Mellem krænkelseshævd og satire. Mellem fatwa og frihed. Det stod klart allerede i 2006, hvor krigen om Muhammedtegningerne satte dansk udenrigspolitik i lys lue.

NÅR NOGEN SIGER, at vi i Vesten ikke behøver at støde muslimers følelser, og at vi burde være mere tolerante - 'vi har jo ytringsfrihed, ikke ytringspligt', som det lyder - har de ikke fattet, hvor mange der gennem århundreder gav deres liv for vores nuværende frihedsrettigheder.

Når nogen siger, at nu kan svenskerne lære det, nu kan de opleve, hvordan det føles at beskytte højreekstremisten Paludan for et trecifret millionbeløb, har de ikke forstået, at det aldrig har været Paludan, beskyttelsen er til for. Det er derimod for ytrings- og forsamlingsfriheden. Det er for at værne det, der adskiller frie skandinaviske demokratier fra den slags styre, afbrænderne i Linköping, Örebro, Rinkeby og Rosengården i Malmø repræsenterer.

DET ER UROMAGERNE, der er problemet. Som i hele problemet. Og deres enfoldige, men ihærdige indsats med at forære Rasmus Paludan alt, hvad han drømmer om, og forårsage hele slaget, siger alt om, hvor lidt af demokratiet, de har forstået – eller ønsker at forstå. Det er et vidnesbyrd om faldet for det, der for blot et årti siden i Sverige blev benævnt som ’den humanitære stormagt’.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
868 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind