SÅ ER DEN her: Løftebruds-, vendekåbe- og (som man sagde dengang i 70’erne, hvor S og V sidst delte regeringskontorer) ’bred ymer’-regeringen.
Med SVM har Danmark fået en regering med absolut flertal. Og dermed et løfte om, at nu løses nationens problemer glat og uden kværulanteri.
VI HOLDER ØJE. Samt fast i en vis skepsis. Moderaterne er jo lige så sigende om dansk politik i almindelighed, som de er om Løkke i særdeleshed. I dansk politik er man overvejende enige. Utilfredshed bunder oftest i karriereudsigter – eller mangel på samme. Hvorfor det altid kan gå galt.
Ellers taler vi i dansk politiks nye, brede perspektiv – en slags karteldannelse – om velfærdsstaten og ’midten’.
IKKE ALENE ligner politikere uddannelsesmæssigt hinanden i et omfang, der ikke tidligere er set. Det samme gør deres politik. Hvorfor partihop og partidannelse i nogle år har været tidens orden. Alle i dansk politik er efterhånden ’politisk set liberal, socialistisk, højresindet radikal’, som det lyder i ’Admiralens vise’ i forestillingen ’Pinafore’.
DERFOR SKAL regeringsgrundlaget nok gå til at begynde med. Anskrigene fra fortørnede borgerlige om ’løftebrud’ mod Jakob Ellemann og Lars Løkke vil ebbe ud. Forurettede borgerlige som de konservatives Rasmus Jarlov eller Nye Borgerliges Pernille Vermund kan råbe ’advokatvurdering’, lige så tosset de vil – ude fra dansk politiks vindfang og ind mod stadsestuen, hvor Løkke og Ellemann sidder ny-tvættede og stuerene.
MEN HVAD med Mette Frederiksens eget løftebrud? Først var hun rød, før hun var grøn. Så var det omvendt. Og nu er hun så også blå? Skal lempelser i topskat og selskabsskat, nedskæringer i uddannelsesstøtte m.m. flyde frit, mens rød og blå bliver til lilla, og Løkke udnævnes til politisk kalif?
EKSTRA BLADET forventer først og fremmest, at en flertalsregering fikser et dysfunktionelt sundhedsvæsen, en anløben ældrepleje, en forvokset og bureaukratisk offentlig forvaltning i amokløb, redder økonomien, genopretter forsvaret, nedlægger jobcentrene, sikrer energiforsyningen og når klimakravene hurtigere, end Greta Thunberg når sin pension.
DET ER I STORE træk, hvad Danmarks nye regering stiller i udsigt. Det er tillige det, der skal sone den synd, regeringen i dølgsmål er undfanget i. Det er det, der skal formilde os, der mener, at politikere faktisk skal holde, hvad de lover. For vi har ret til store forventninger.
Vi vælgere blev i valgkampen løjet direkte ind i fjæset til fordel for et nu angiveligt højere formål. Her på bladet kan vi slet ikke vente med at se, hvad det skulle gøre godt for. Sæt i gang.
