Det store flæskemarked

Eliteprojekt: Da Storbritannien i midten af 60'erne søgte om optagelse i EF, fulgte Danmark stakåndet med. Flæske-eksporten skulle sikres.

Den danske ansøgning til fællesmarkedet lå klar, så den kunne sendes samme dag, som briterne besluttede sig. En folkelig debat var der ingen grund til at tage, mente politikerne. Det var åbenlyst, at vi skulle med.

Er der nogen, der ser parallellen til i dag?

I 55 år har vi nu været medlemmer af det store flæskemarked. Det medlemskab har aldrig været styret af, hvad befolkningen reelt ønskede, men af den politiske elites ambitioner. Og eliten har aldrig villet stå ved ambitionen om et overnationalt samarbejde. De har i stedet fået det til at handle om, at alverdens økonomiske ulykker ville vælte ned over os, hvis vi ikke hele tiden stemte ja til mere samarbejde, ja til mere union.

Det var måske rigtigt, da vi stemte os ind i EF i 1972, og hvor flæske-eksporten til Storbritannien udgjorde 20 % af hele eksporten. Men det var definitivt forkert mange gange siden. Ikke mindst da vi stemte om euroen i 2002. Det danske nej til euroen er formentlig den enkeltstående økonomiske beslutning, der har betydet den største velfærdsforbedring for os danskere.

Brexit et også blevet udlagt som en økonomisk katastrofe for briterne. Men selv stokkonservative Bank of England må indrømme, at det stort set aldrig er gået bedre med den britiske økonomi end nu. EU var fra starten en smuk tanke om frihandel skabt på ruinerne af et krigshærget kontinent, der gerne ville sikre fred og fremgang. Men desværre blev bureaukraternes ambitionerne for store. De forsøgte at true befolkningerne til et overnationalt samarbejde. Det er det, briterne har vendt ryggen. Ikke samhandelen.

Det besynderlige i hele situationen er, at Brexit kan blive dyrt for Danmark.

Flæske-eksporten til Storbritannien giver stadig et tordnende overskud på handelsbalancen, og med Storbritanniens exit forsvinder det største EU-land, der ligesom os står uden for euroen.

For Danmark kunne det formentlig bedst betale sig økonomisk at forlade EU sammen med Storbritannien. Det burde jo bedømt på historien betyde, at vi nu hørte et kor af politikere, der var i gang med at true danskerne til at stemme os ud af EU. Men det sker ikke. For i løbet af årene er de danske politikere og embedsmænd blevet så glade for hele det store EU-bureaukrati, at det overskygger selv flæske-eksporten. EU er blevet et bureaukratisk monster. Ufolkeligt, uoverskueligt og arrogant ledet, men højt elsket af establishment.

Herhjemme famler politikerne sig frem. I stedet for at gå forrest ligger de fodslæbende i nødsporet. Og derfor kommer det til at gå, som det plejer. Befolkningen vil sige nej til alt nyt fra EU, sådan som vi senest gjorde 3. december 2015, fordi selv et styrket Europol samarbejde var et dække over en ny EU-løgn.

Hvornår fatter politikerne, at vi ikke gider deres store, forkromede EU-pakke? Briternes exit burde føre til en dansk diskussion om vores fortsatte medlemskab. Hvad er det, vi skal være fælles om, og hvad er det, vi godt kan finde ud af selv?

Tør du spørge befolkningen, Lars Løkke Rasmussen? Næppe, for resultatet ville uden tvivl blive et dansk farvel til EU.

120 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere