Integrations-fiasko: Det er altid nemt at være bagklog. Men man behøver vist ikke have studeret på universitetet for at se, at noget er gået ravruskende galt i integrationen af flygtninge og indvandrere her i landet.
Og hvis der er et sted, hvor den fejlslagne integration i den grad har martret i generationer, er det i Socialdemokratiet. Partiet har aldrig rigtigt kunne finde ud af, om man skulle byde de nye danskere velkommen og udnytte deres potentiale, eller forsøge at undgå at de kom hertil.
Det socialdemokratiske Folketingsmedlem Mattias Tesfaye gnider nu ekstra salt i såret ved at fremlægge en 30 år gammel, intern socialdemokratisk rapport. Her advarer en række københavnske vestegns borgmestre om, hvordan massive problemer med indvandrere og flygtninge slider hårdt på det danske samfund. Og disse borgmestre, der stod midt i problemerne, anbefalede en række meget håndfaste regler. Men det ville den socialdemokratiske topledelse ikke lytte til. Anker Jørgensen og siden Svend Auken og Poul Nyrup vendte det døve øre til og skrottede rapporten.
Det er et historisk svigt.
Spørgsmålet er så, om integrationen i Danmark ville have set bedre ud, hvis de socialdemokratiske koryfæer havde lyttet til deres bagland ? Det tror jeg. Uden forbehold.
Socialdemokratiet har altid været nøglen til det danske velfærdssamfunds udvikling – på godt og ondt. Og den socialdemokratiske handlingslammelse omkring integrationen har overladt banen til de, der har råbt højest og mest skingert. Dermed har vi svigtet de, der kom, og alle os der allerede var her. Vi har skabt en ny underklasse i stedet for at få et vitamin-tilskud til vores samfund.
Havde den socialdemokratiske partitop for 30 år siden lyttet til de kendte problemerne fra deres hverdag og målrettet forsøgt at stoppe den onde spiral, så havde tingene uden tvivl set bedre ud i dag. Vestegns borgmestrene foreslog bl.a. dengang, at man skulle stille meget skrappe krav til de nye danskere om dansk undervisning og gode dansk kundskaber være en forudsætning for familiesammenføring og sociale ydelser. Det skete ikke. I stedet fortsatte man som hidtil med en automatik i familiesammenføring og sociale ydelser.
Resultatet er, at alt hvad vi gør nu er på bagkant. Vi har tabt generationer af nye danskere, som nu lever isoleret i et parallelsamfund. Og samtidig er vi begyndt at råbe højere og højere og mere og mere Støjberg-skingert, at nu må de tage sig sammen eller skrubbe hjem til der, hvor de kom fra. Men det vil ikke ske. Og i stedet for at bebrejde de nyankomne, burde vi bebrejde de politikere, der intet har gjort udover at galpe op.
Hvad med, at vi begynde at tale om, hvordan vi får skabt et mere sammenhængende samfund, og accepterede den kendsgerning, at nogle af os ikke er blonde og født her i landet, men at vi alle godt kan bidrage, hvis vi får skabt den rette ramme.
