Annonce:
Annonce:

Det trækker op til et kæmpe løftebrud

Jakob Ellemann er i gang med at hive Troels Lund Poulsen og de øvrige Venstre-folk ind i et tæt samarbejde med socialdemokraterne. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Jakob Ellemann er i gang med at hive Troels Lund Poulsen og de øvrige Venstre-folk ind i et tæt samarbejde med socialdemokraterne. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

Et kæmpe løftebrud er undervejs i dansk politik. Det er alvorligt, for man skal kunne stole på, hvad politikerne lover under en valgkamp. Det er helt grundlæggende for demokratiet.

Vi vælgere har ikke andet seletøj at holde i. Vi kan ikke rive kontrakten med politikerne i stykker midt i det hele. Vi kan ikke sige til de folkevalgte, at de ikke må lave den eller den aftale, fordi de havde lovet noget andet.

Politikerne kan gøre lige, hvad pokker de vil, uden nogen konsekvenser, så længe de har deres mandat på Christiansborg. Og de kan bryde lige så mange løfter, de vil, inden næste valg. Noget tyder på, at de er usædvanligt hurtigt ude af startboksene i år.

Annonce:

Vi stiller om til 5. oktober i år. Det er eftermiddag, og Mette Frederiksen (S) har lige udskrevet folketingsvalg et par timer forinden. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har netop indkaldt til pressemøde – han har et vigtigt budskab til sine vælgere. Han har en hvid skjorte på, men intet slips. Han ser ivrig ud foran den blå baggrund, hvorpå der står ’VENSTRE VENSTRE VENSTRE VENSTRE VENSTRE’.

Ellemann har endnu ikke fået de nye briller, som får ham til at se troværdig ud. Venstre-formanden er frisk og klar i mælet: ’Nej, vi kommer ikke til at indgå i en regering sammen med Socialdemokratiet,’ fastslog han.

Sådan sagde han. Siden stemte 470.000 danskere på Venstre, og nu mener han noget andet. Han vil gerne i regering med Socialdemokratiet. Ellemann er åben for at gøre Mette Frederiksen til statsminister igen.

Forestil dig, at det parti, du stemte på, løb fra sit store løfte en måned efter valget. Hvis Alternativet pludselig gik ind for mere CO2-udledning, hvis Enhedslisten gik ind for lavere kontanthjælp, eller hvis Nye Borgerlige gik ind for mere indvandring, så ville din stemme være blevet misbrugt af dem, du havde givet din tillid og din stemme.

Annonce:

Hvis Ellemann inden valget havde sagt, at det var usandsynligt med en SV-regering, men at han ikke ville udelukke det, havde det været fint. Men det sagde han ikke. Han havde ingen forbehold, ingen fodnoter. Ellemann var hård og betingelsesløs. Ham kunne man (angiveligt) stole på.

Ekstra Bladet vil opfordre Jakob Ellemann til at holde sine løfter eller holde op med at love noget. Eneste formildende omstændighed er, at mange danskere efterhånden har mistet tilliden til deres politikere og derfor ikke havde forventet andet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
332 kommentarer
Vis kommentarer

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Regeringen har en regnemaskine, der forudsiger alt
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: