Dette år bliver bedre

Antallet af smittede med den nye omikron-variant er eksploderet, men antallet af alvorligt syge er slet ikke fulgt med i samme skala, så måske er der håb forude. Arkivfoto: Mogens Flindt
Antallet af smittede med den nye omikron-variant er eksploderet, men antallet af alvorligt syge er slet ikke fulgt med i samme skala, så måske er der håb forude. Arkivfoto: Mogens Flindt
Følg Leder

GODT NYTÅR! Og lad os vove et øje og supplere med en god nyhed:

I dette år bliver corona-tilværelsen bedre. Covid-pandemien ser ud til at løje af. Netop som leden ved isolation, vreden blandt vaccineskeptikere samt kontroltrangen fra Mette Frederiksen og kompagni har nået et ulideligt højdepunkt, flasher et lys i disse dage for enden af nedluknings-tunnelen.

Efter to måneder med rekordhøje smittetal, der har peaket hen over julen, kan vi konstatere, at antallet af patienter, der indlægges på grund af den nye dominerende variant omikron, ikke følger med.

’INDLÆGGELSESTALLENE er stabile og på et niveau, der er til at håndtere. Sundhedsvæsenet er ikke ved at bryde sammen, og hospitalerne kan sagtens klare det tryk, der er og har været et stykke tid fra coronapatienterne,’ siger formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt til Berlingske.

Bemærk venligst, at vi her taler om regionen, der længe har udgjort det store bæst i hele nationens bekymringsbillede.

REGERING OG myndigheder har netop måttet medgive, at coronatallet på hospitalerne skal renses for smittede indlagte af andre årsager end covid, bl.a. fordi Region Hovedstaden og andre foretrækker realiteter frem for frygtsom tale om undergang. 28. december opgjorde Statens Serum Institut eksempelvis antallet af indlagte til 315 i Region Hovedstaden, mens regionens egne tal siger 203, fordi man renser opgørelsen for patienter, der er indlagte af helt andre årsager, men tilfældigvis har corona.

SÅ HERMED et direkte spørgsmål til regeringen, der lige har suspenderet behandlingsgarantien: Giver det nye sygdomsbillede ikke anledning til at indføre en ny strategi? Måske endda ligefrem tage konsekvensen af, at omikron ikke skal forhindres, men gerne må brede sig – langsomt – så vi som et folk opnår modstandsdygtighed?

Dette ved som hidtil at anvende vaccine, ja. Men vel også ved at skærme særligt udsatte i vinterperioden i stedet for at isolere alle danskere, herunder børn, der ikke synes at blive syge, men tværtimod får ødelagt deres tilværelse i et restriktions-regime, der snart risikerer at ødelægge mere, end det opretholder?

VI HAR gjort det godt. Og håb var ikke en strategi, nej. Vi danskere fattede det og fulgte det, da alvoren var til det.

Men er den stadig det i samme omfang? Vi, der har fulgt restriktioner af hensyn til både os selv og hinanden og taget en vaccine, der sørgede for, at hospitalerne ikke bukkede under, fordi den betød færre alvorligt syge, så rettidig omhu sejrede, vi har krav på et redeligt svar i 2022.

SKAL VI IKKE omfavne den gode nyhed, tilrettelægge tilværelsen efter den og med et rædselsfuldt politikerudtryk være ’fremadrettede’?

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.