De kunne have fået det gratis. Men som Ekstra Bladet har afsløret, har Sundhedsstyrelsen betalt 135.000 kr. for at få lavet to korte interviews med deres direktør, Søren Brostrøm.
De to interviews er foretaget af den tidligere DR-vært Tine Gøtzsche og lagt ud på de sociale medier. Stort set uden at nogen har gidet se dem.
Det kan selvfølgelig gøres bedre. Så lad mig her komme med en direkte opfordring til Søren Brostrøm:
Kære Søren, kom ind til os på Ekstra Bladet, næste gang du vil interviewes. Så kommer du i stedet ud til en million danskere. Forudsat at vi bestemmer spørgsmålene, naturligvis.
Men det er måske det, der er problemet? Vi er i hvert fald nogle, der undrer os. Aldrig har Sundhedsstyrelsens direktør haft så fri og daglig adgang til landets medier. Og alligevel bruger man skatteborgernes penge på at blive interviewet.
Men lad os sige, at I nu har lært lektien. Lad mig her forudsætte, at Sundhedsstyrelsen erkender sin fiasko. Og at I indser, at journalistik ikke er styrelsens spidskompetence.
Ja, lad os sige, at I lover ikke at gøre det igen. Og lad os derpå se fremad sammen. Her på avisen har vi faktisk kompetencen, og vi har tilmed landets største publikum.
Så Søren, næste gang er du hjertelig velkommen på Ekstra Bladet til et helt gratis interview.
Syv minutters Brostrøm-interview - Pris: 61.000
Regning eksploderer: Brostrøm-videoer kostede over 130.000 kr.
Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.