Dobbeltmoral er ikke dobbelt så godt

Hykleri: Hold da op en fest vi har haft i den her uge med Dansk Folkeparti. Lad mig bare kalde det ’grisefest’, selv om jeg hermed risikerer igen at bringe Søren Espersen op i det røde felt, hvor al sund fornuft drukner i eder og forbandelser over Ekstra Bladet.

Kernen i denne sag handler dog ikke om Dansk Folkeparti må holde grisefester eller ej. Det må de gerne, bare de selv vil betale. Men det vil de ikke. De vil tørre arrangementerne af på skatteyderne under dække af, at det er EU arrangementer. Det samme gælder flere grundlovsmøder, som også pludselig bliver til EU arrangementer.

Men en ting er, at Dansk Folkeparti fifler med at kalde deres egne partimøder EU arrangementer. Det er komisk, dumt og dobbeltmoralsk, og udstiller Espersen og kompagni som de største hyklere af alle.

Endnu værre er, at de politiske partier har bevilliget 8 mio. skattekroner om året til sig selv for, som det hedder, at ’Fremme Debat og Oplysning om Europa.’ Pengene fordeles hvert år blandt partierne efter størrelse af det såkaldte Europa Nævn.

Her residerer fem politisk valgte medlemmer, der også har fået sig et ganske godt ben med et årligt honorar på 49.452,46 kr. plus 20.000 kr. ekstra til formanden, det tidligere socialdemokratiske Folketingsmedlem Anne-Marie Meldgaard.

Nævnet blev skabt i 1992, da danskerne gav politikerne et chok ved at stemme nej til Maastricht. I stedet for at tage nej’et til efterretning og imødekomme det EU skeptiske flertal, så beviligede man i stedet penge til sig selv, så danskerne kunne blive bedre oplyst om Europa. Underforstået; så vi ikke stemte nej til EU igen!

Hos Dansk Folkeparti er pengene så blevet brugt på ’Sommerfester’ med spidstegt pattegris (uha, det har jo intet med grisefester at gøre!) og et par små indlæg om EU. Et af dem handlede om, hvor irriterende det er for os danskere, at Sverige har euro’en. Det har de som bekendt ikke.

Dansk Folkeparti er det parti, der mest nidkært har kæmpet mod frås med skattekroner og EU midler. Og tak for det. Men derfor lyder det også ekstra hult, når man forsvarer at skattekroner bruges på grisefester.

Espersen og Dansk Folkeparti ville uden tvivl være helt enig med mig, hvis det ikke lige var fordi, det handlede om den selv.

Som forsvar siger Dansk Folkeparti derimod, at vi garanteret også kan finde ’kreativ’ brug af EU midler hos de andre politiske partier, og at det er en ’hetz’, at vi kun kaster os over dem.

Hallo, Søren Espersen og co. Jorden kalder! Moral er godt, men dobbeltmoral er noget lort. Se det i øjnene og kom tilbage i kampen.

Og lad mig slå det helt fast: Ingen er fredede. Her på Ekstra Bladet afslører vi dobbeltmoral og fifleri, hver gang vi ser det. Uanset politisk farve.

Hvornår forstår I, at folk er trætte af, at I gør skatteydernes penge til politikeres tag selv bord

309 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere