Annonce:
Annonce:

Dødens viskelæder

Vladimir Putin betegnede i 2005 Sovjetunionens opløsning som ’den største geopolitiske katastrofe i det 20. århundrede’, og han holdt sig væk, da Mikhail Gorbatjov blev begravet i går. Forleden gik han dog kort forbi Mikhail Gorbatjovs båre og ærede den sidste leder af Sovjetunionen. Foto: Ritzau Scanpix
Vladimir Putin betegnede i 2005 Sovjetunionens opløsning som ’den største geopolitiske katastrofe i det 20. århundrede’, og han holdt sig væk, da Mikhail Gorbatjov blev begravet i går. Forleden gik han dog kort forbi Mikhail Gorbatjovs båre og ærede den sidste leder af Sovjetunionen. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

GORBATJOV ER død – men var han en rigtig helt?

Vi taler sandt nok en statsleder, der sikrede en mere fredelig verden. Og i timerne efter Mikhail Gorbatjovs død, 91 år gammel, ristedes mange ensartede dødsruner over dette tema om Sovjets sidste, kommunistiske diktator.

’Han vil for evigt blive husket som en helt’, skrev Arnold Schwarzenegger, mens en række verdensledere turnerede med nogenlunde samme hymne.

Døden agerer desværre næsten per naturlov det gigantiske viskelæder, der straks sletter alle nuancer eller udvisker samtlige mørke pletter i historien, når en statsleder dør.

Jeg forsøger ikke at fratage Gorbatjovs Nobelpris posthumt eller sværte hele hans eftermæle. Langt fra.

 

KNÆGTEN FRA KAUKASUS voksede uomtvisteligt til den verdenshistoriske position som bedemand, da Sovjets totalitære kolos på lerfødder væltede uden at rejse sig igen.

Annonce:

Men væk er de mørke facetter. Med til den nyere historie hører, at Gorbatjov blåstemplede Putin og omfavnede hans skamløse, militære annektering af Krim-halvøen.

Vi kommer heller ikke udenom, at Gorbatjov personligt fortiede den frygtelige Tjernobyl-ulykke i dagevis tilbage i 1986.

Nekrologerne kunne også havde medtaget, at Gorbatjov bifaldt Kinas massakre på den Himmelske Fredsplads og plejede omgang med skurke som Gaddafi og Assad den ældre, der endte på de sider i historiebøgerne, hvor selv ikke det største viskelæder kan fjerne skriften på historiens væg.

Gorbatjov slog desuden hårdt ned på demonstranter i Litauen og dissidenter i Georgien, hvis man læser det med småt.

 

VINDEREN SKRIVER SOM bekendt historien. Mske er grunden til, at hele Vesten nu uniformt og ukritisk hylder ham, at han afsluttede Den Kolde Krig for den tabende verdensorden og bibragte os historiens endeligt – troede vi.

Men hvordan ser de på ham, hos den slagne part i dagens Rusland?

Annonce:

Her har mange landsmænd siden Sovjet-sammenbruddet været kritiske. Og i Putins øjne var imperiets kollaps den ultimative katastrofe, som Ukraine-krigen, Georgien-krigen og Krim-annekteringen skal rette op på. Det pålægger ikke Gorbatjov skylden for galningens krige. Men han har et medansvar for at have støttet Putin næsten helt frem til angrebskrigens udbrud.

Det må vi insistere på. Og vi må huske det, næste gang en statsleder eller diktator dør, og det store viskelæder kommer frem.

 

LAD OS ÆRE Gorbatjov for det ubestrideligt gode, han gjorde. Men tillige huske de ugerninger, han havde del i.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
223 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: