’Dyt -alle blir’ snydt’

Der kører studenter rundt i byen.
Og tillykke og alt det dér. Men hvorfor er det, vi har oparbejdet en larmende fejring af studentereksamen og ikke af handelsskoleelever eller faglærte i håndværksfagene?
Sidstnævnte – som først sidste år også fik lov til studenterkørsel – er der for få af.

Men man må jo ikke kritisere eliten i Danmark.
For den findes reelt ikke, påstås det. Og kan nogen overhovedet påberåbe sig at være det modsatte af elite, at være ’folket’?
Måske ikke, men eliten kendes som regel på sin højlydte offergørelse af sig selv, hvis nogen påpeger dens nyttesløshed. Så lægger den sig ned og jamrer, som en Real Madrid-spiller, der ’filmer’ i forsøg på at få en modstander udvist.

For nylig udgav socialdemokraten Kaare Dybvad bogen ’De lærdes tyrrani’. Med en kritik af akademikerne i den såkaldt kreative klasse. Det var en kritik af ’djøf’erne’, der centraliserer og bureaukratiserer Danmark og er blevet ’et lærd tyranni’.
Straks blev der råbt ’urent spil’. Straks opfandt man både i Politiken og i Berlingske en decideret nedrighed i Dybvads udsagn. Man kreerede karikaturer af kritikken, som man kunne filme sig til fordele på. ’Akademiker-bashing’, var det foretrukne nødråb. Eller som en kommentator skrev: ’Jeg har bare svært ved at se, hvordan man ved, hvor det magiske rette punkt mht. kontrol og djøf er.’

Hvormed vi har problemet. Vi kan ansætte 200.000 jurister eller humanister i administrationen og få dem til at beskæftige hinanden i en smuk og evigt voksende cirkelbevægelse, og der vil altid komme folk og hævde, at det kan ingen kritisere, da ingen ’ved, hvor det magiske rette punkt mht. kontrol og djøf er’.

Hvilket selvsagt ikke er sandt.
Det ’magiske rette punkt’ er for længst overskredet. Det kan alle se. Eliten i form af det snakkende, kontrollerende og bureaukratiserende lag er via uddannelsessystemet vokset ud over sin berettigelse. Det producerende lag – industrien, håndværkerne, produktionsarbejderne – slæber dem rundt på ryggen som en voksende byrde.

En studentereksamen er en god ting. Så længe den ikke gives til alle. Og så længe den ikke hver gang skal føre til en kandidatgrad, man må opfinde endnu en uproduktiv stilling til.
Jublen fra årets studentervogne genlyder hult i et tomt løfte om fremtidig lykke for alle.

99 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere