EKSTRA HADET

Det vigtigste for Ekstra Bladet er ikke at vinde priser, det vigtigste er konstant at gennemhulle Mettes og magthavernes bastante brynje. Ellers sander demokratiet til. Foto: Mads Claus Rasmussen
Det vigtigste for Ekstra Bladet er ikke at vinde priser, det vigtigste er konstant at gennemhulle Mettes og magthavernes bastante brynje. Ellers sander demokratiet til. Foto: Mads Claus Rasmussen
Følg Leder

LUK ØJNENE, forestil dig Mette Frederiksens melhvide ansigt. Hun træder op på scenen og skal som pressens minister overrække Cavlingprisen.

Måske giver statsministeren bronze-statuetten til Ekstra Bladets Thomas Foght, Magnus Mio, Jeppe Findalen og Nagieb Khaja. De blev fredag Cavling-nomineret for deres ubestikkelige journalistik om Mettes uønskede børn i Syrien. De små børn udgjorde en sikkerhedstrussel, måtte vi forstå. De var farlige.

MEN EKSTRA BLADETS fire journalister afslørede, at det var usandt.

Mettes PET så dem ikke som en trussel. Og denne ubekvemme sandhed blev holdt hemmelig.

DE FJORTEN danske børn endte med at komme hjem. Altså skal Mette måske hylde dem, der demaskerede hendes egen regering. Ekstra Bladet har med ’Mettes uønskede børn’ løftet en vigtig opgave, som ingen andre kunne, stod der i nomineringen.

Eller måske skal Mette blandt de nominerede medier overrække prisen til Jacob Friberg, som for B.T. fornemt har afsløret hendes egen monstrøst skandaløse sms-skandale.

Hvordan skal statsministeren i det hele taget holde gode miner til slet fedtspil? Skal hun sige; tusind tak fordi I afslørede min magtfuldkommenhed?

JEG VIL holde øje med hvert et træk i hendes ansigts panser. Og uanset hvem der vinder, vil jeg minde mig selv om, at aldrig har der været mere brug for magtkritisk journalistik. Aldrig har der været mere brug for Ekstra Bladet. En historisk magtfuldkommen og lukket regering med en sød tand for populistisk manipulation på sociale medier.

PÅ EKSTRA BLADET satser vi i fremtiden på endnu mere afslørende journalistik. Vi sætter ressourcer bag.

Vi kunne i år være Cavling-nomineret for Fredericia-sagen, der væltede det fordækte kommunale korthus. Eller for ’I de forkerte hænder’ om kommuner, der overlader sårbare børn til psykolog-svindlere.

Og vi lover der kommer mere. Vi skal være stenen i skoen, drengen der råber, kejser er nøgen, den bidske vagthund, når ingen andre tør, find selv på flere klicheer.

Ekstra Bladet skal turde være ekstra hadet. Af hvem som helst. Af Mette. Især af Mette. Ikke fordi vi skal vinde priser og sole os. Det er rart nok for moralen, men ikke det vigtigste. Det vigtigste er konstant at gennemhulle Mettes og magthavernes bastante brynje. Ellers sander demokratiet til. Ellers må vi bare leve med det.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.