En rigtig socialkammerat

Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

DEN SOCIALDEMOKRATISKE borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard, trak sig for nylig, da Ekstra Bladet stod for at bringe den første historie om hans fordelagtige køb af en kommunal grund ud til Lillebælt.

Bjerregaard udtalte siden diplomatisk til Ekstra Bladet, at han så ’sandelig håbede, at han ikke havde fået særbehandling’, for det ville være ’et problem’.

HAN HAVDE kun trukket sig som borgmester, fordi han havde fået et ønskejob i et lobby- og pr-firma. Et job, han så efter Ekstra Bladets artikler alligevel så sig nødsaget til at droppe.

Nu kan Ekstra Bladet så afsløre, at Jacob Bjerregaard ikke bare fik særbehandling som borgmester. Han ligefrem forlangte at få det. Det fremgår af et telefonnotat, der godtgør borgmesterens køb af den kommunale luksusgrund for næsen af et lokalt par, der bagefter stod og undrede sig.

I NOTATET nævnes kommunens salgschef, Jens Ole Andersen, og ’at borgmesteren og han havde mødtes ved byggemodningen, og borgmesteren havde givet Jens Ole besked på, at Lotte (Jacob Bjerregaards kone, red.) vil have grunden, så han skulle bare få det til at ske’.

Med andre ord: et sønderlemmende notat, der flår eks-borgmesterens forsøg på at tildække sandheden fra hinanden og blotlægger hans tidligere udtalelser som løgn.

DET SØRGELIGE er, at meget få vil være forbløffede over denne afsløring. Vi kender alle til ’socialkammerateri’ og ’pampervælde’ gennem årene. Og Bjerregaard er helt åbenbart en rigtig socialkammerat, der ikke står tilbage for forgængere i bevægelsen.

EKSTRA BLADET vil vi selvsagt holde os til opgaven med at jagte den slags svig og svindel og bringe det til torvs. Fordi ingen nogensinde skal acceptere, at politikere anvender det tillidshverv, de er givet, til eget frem for til borgernes bedste.

Og heri bor den største brøde af Jacob Bjerregaard. At han under dække af at ville fællesskabets bedste, bede om mandat hertil og blive givet det, ikke tænkte på andet end sig selv, når det kom til (grund)stykket.

VI KAN finde en hel del udtryk for ovenstående – og mange mindre pæne – så vi nøjes her med et enkelt og simpelt: magtmisbrug.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis ikke det er terror – hvad er det så?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind